Bong Of The Dead

0
Postet 15. februar 2012 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Instruktør:
 
Skuespillere: , ,
 
 
Spilletid: 91 min.
 
Udgivet: 2011
 

Bong Of The Dead er ganske enkelt noget af det mest underlige undertegnede længe har set. Og nok også noget af det mest u-interessante. Jorden rammes af meteorer, der gør folk menneskeædende og efter 6 måneder er Jordens befolkning næsten udryddet af en zombielignende bakterie, der fulgte med de nedfaldne meteorer. De to venner, Tommy […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

1/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen
Bong Of The Dead er ganske enkelt noget af det mest underlige undertegnede længe har set. Og nok også noget af det mest u-interessante.
Jorden rammes af meteorer, der gør folk menneskeædende og efter 6 måneder er Jordens befolkning næsten udryddet af en zombielignende bakterie, der fulgte med de nedfaldne meteorer.
De to venner, Tommy og Edwin, er et par fjolser, der lever i en evindelig hash-tåge. De finder ud af, at man kan dyrke hamp-planter i sekundfart og tilmed af en knivskarp kvalitet, hvis man blander zombiehjerne i sit tjald.
Derfor begiver de to venner sig ud i landet for at dræbe zombier, for at få det ultimative hash.
De møder den hotte Leah (nok den eneste grund til at se filmen) og så er der ellers lagt op til klovnerier og zombier…
De to venner, spillet af Mark Wynn og Jy Harris, er skæve og dumme at høre (og se) på – og kontrasten mellem den smukke Simone Bailly, der spiller Leah, gør kun de to figurer endnu mere fjollede og overspillede.
Og overspilletheden er netop noget af det der gør filmen irriterende. Udover, at den tydeligvis er lavet i en fart (måske) og med store tanker, men lidt mindre evner og pengepung.
Musikken i filmen genkendes ganske sikkert af folk der arbejder med redigering på Mac-computere, idet det er standartnumre på Mac’s FCP til redigering. Altså betalingsfri musik.
Kvaliteten er ringe, men derimod er den tænkt ganske okay – udstyret er bare ikke godt nok til at skabe de skarpe billeder. Men tanken tæller jo også.
Lyden er alt for tætpakket og det virker som om filmen er lavet uden lyd og derefter synkroniseret. Der er ringe baggrunds- og reallyd og det virker uægte.
Altså en blandet fornøjelse – især når der vises hvor skæve de bliver – nærmest som en ufrivillig farce ledsaget af underlægningsmusik der er tilgængeligt for alle Mac-ejere og med effekter, der er lidt for langt ude.
Hvad meningen egentlig er med denne film, er mig en gåde – en blanding af Cheech og Chong møder zombieverdenen? Måske, men det er altså knap så spændende at være vidne til.
Alt for fjollet – men tilnærmelsesvis med nogle ganske underholdende scener. Og Simone Bailly gør det hele endnu mere seværdigt.
KM

Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)