Blair Witch (2016)

Postet 1. februar 2017 af i Gys

Info

Genre:
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 90 min.
 
Udgivet: USA 2016
 

:

Mere skræmmende end filmen fra 1999
 

I 1999 kom filmen “The Blair Witch Project” og hvis du er her på siden fordi du er horror-fan, så behøver den ikke nogen nærmere introduktion. Her kommer så, efter en række mere eller mindre vellykkede efterfølgere, en slags fortsættelse. På denne film har instruktørerne af den originale film,  Daniel Myrick,  Eduardo Sánchez, været executive producers. Lane og […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

BlairwitchI 1999 kom filmen “The Blair Witch Project” og hvis du er her på siden fordi du er horror-fan, så behøver den ikke nogen nærmere introduktion. Her kommer så, efter en række mere eller mindre vellykkede efterfølgere, en slags fortsættelse. På denne film har instruktørerne af den originale film,  Daniel Myrick,  Eduardo Sánchez, været executive producers.

Lane og Talia finder et bånd i Black Hills Forest, og lægger det på Youtube. Båndet indeholder skræmmende optagelser, hvori James kan se noget der minder om hans forsvundne søster Heather (Ja, hende der den originale film) i det hus, hvor filmen fra 1999 sluttede brat.. Han beslutter sig for at finde folkene bag Youtube-videoen og sammen med nogle venner, kontakter han Lane og Talia, som fører dem ind i skoven. De er alle udstyret med forskellige typer kameraer – teknikken har indhentet den originale film.Blair

Det varer ikke længe før noget viser sig at være helt galt i den forbandede skov. Myterne florerer heftigt og snakken om heksen der har lagt en forbandelse over skoven og som man dør af at se på, vokser i hovedet på holdet.

Snart begynder det at være for meget, og efter den første nat beslutter de sig for at tage retur – det viser sig dog at være sværere end troet og tiden viser sig at være umulig at stole på.

Er denne hypede gyser så værd at se? For alene titlen er jo berygtet på godt og ondt. For filmen fra 1999 var jo banebrydende i sin stil og optagemetode. Den lagde kimen til mange andre gysere – se blot hele “Paranormal Activity”-rækken, som bruger samme stil.

Ved førte øjekast virkede det en smule irriterende, at stilen atter var POV, men i og med de har så mange kameraer af forskellige typer, giver det bedre mulighed for at skifte vinkler og det giver trods alt en del mere dynamik.Blair3

Scenerne i huset i slutningen, er der kræset rigtig meget for – noget der blev hurtigt skøjtet hen over i “The Blair Witch Project”, af gode grunde. Men her er der kræset for detaljerne og instruktør Adam Wingard holder tilskuerne hen på pinebænken med langstrakte scener, der holder dig tændt og spændt som en flitsbue i sofaen.

Grundlæggende bruger filmen de gamle virkemidler om angsten for mørket, det ukendte – det at lyse med en lommelygte ind i en mørk skov, har for mange altid været skræmmende og det bruger Wingard rigtig godt. Ved hjælp af personernes mini-kameraer ved øret, ved man aldrig hvad der sker, når de i panik drejer hovedet – og det er alt med til at gøre “Blair Witch” til en rigtig skøn horror-oplevelse, hvor du ikke kan vide dig sikker på noget. Kun på at det er en fremragende og meget uhyggelig film. Jeg anmeldte filmen via Blockbusters hjemmeside og det fungerede fint. Gyset var det, intensiteten var der – anbefales varmt!! En skovtur back-to-basic – overnatning i telt bliver aldrig det samme mere!Bair2

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.