
American Horror Story (sæson 5)
Info
Genre: Mystery, Thriller:
Fed stemning, der går igen i alle afsnitDenne særegne serie, som jeg i sin tid stiftede bekendtskab med på Netflix, hvor første sæson slog benene væk under mig, har vakt en del forskellige følelser gennem de sidste sæsoner. Både en smule kedsomhed, irritation og nu skulle det vise sig, om den holdt mig vågen igen. I sæson 5 er omdrejningshullet det gamle […]
Denne særegne serie, som jeg i sin tid stiftede bekendtskab med på Netflix, hvor første sæson slog benene væk under mig, har vakt en del forskellige følelser gennem de sidste sæsoner. Både en smule kedsomhed, irritation og nu skulle det vise sig, om den holdt mig vågen igen.
I sæson 5 er omdrejningshullet det gamle og sære Hotel Cortez i Los Angeles. Det er et underligt sted, som har Kathy Bates og en transvestit i receptionen, samt en evig smilende rengøringskone, der med stor glæde vasker de blodstænkede lagener, når der sker ting og sager på hotellet.
Hotellet huser nemlig ikke helt almindelige gæster – i rollerne ses bl.a. Lady Gaga, som en greve på 111 år, der lever af blod – hotellet vækker interesse hos betjenten fra drabsafdelingen – han har netop mistet sin søn og det er ved at splitte ham og hans kone ad. Hotellets er netop blevet opkøbt af den rige modedesigner Will Drake, som hurtigt finder ud af, at gæsterne er spøgelser, ulykkelige sjæle, der er ude af stand til at forlade bygningen. Grundlæggeren af hotellet, er den sindssyge massemorder James Patrick March (genial spillet af Evan Peters) – han bor som fast gæst (spøgelset af ham, altså) og ikke nok med det… af andre evige gæster er junkien Sally (Sarah Paulson).
Der emmer en stemning af blod, vampyrer og genfærd i alle afskygninger og dermed også hede erotiske scener. Alle spiller eminent og formår hurtigt at trække opmærksomheden på deres karakterer. Rigtig interessant bliver det dog først, når vi begynder at få baggrundshistorierne til karakterne og dermed også hvirvels vi også ind i små bidder fra de andre sæsoner, bl.a. huset fra sæson 1 og deres beboere. Når baggrunden for figurerne er blevet afsløret, får man også mere lyst til at se mere til hvad der sker fremadrettet. Og det betyder man får svært ved at slippe seriens blodige og mystiske afsnit.
Hver episode fremkalder nye spørgsmål og mysterier og hvor jeg i begyndelsen havde svært ved at finde hovede og hale i episoderne, fandt jeg altså hurtigt ud af, at denne sæson nok endelig er den der fænger mest, næst efter sæson 1.
Stående applaus for talentet Lady Gaga, der spiller helt fænomenalt som grevinden, der lever af blod og erotik. Det er virkelig storslået spillet. Og det er befriende lækkert, at der trækkes tråde til andre sæsoner!
Nåja, og denne sæson er nok den sæson der kan fremvise een af de mest syrede sæson-introer af alle – og det siger ikke så lidt, eftersom de ellers ikke sparer på det syrede i denne serie.
KM