American Horror Story – Roanoke (sæson 6)

Postet 3. december 2017 af i Ghost

Info

Genre: , ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 399 min.
 
Udgivet: USA 2016
 

:

Den mest uhyggelige sæson!
 

Jeg stiftede første gang bekendtskab med denne særegne serie via Netflix i 2011, hvor første sæson lå. Jeg blev hurtigt fanget af den fede stemning og anderledes måde at skrue en gyserserie sammen på. Hver sæson har næsten de samme skuespillere med og er vidt forskellige fra forrige sæson. Det har betydet, at ikke hver […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Jeg stiftede første gang bekendtskab med denne særegne serie via Netflix i 2011, hvor første sæson lå. Jeg blev hurtigt fanget af den fede stemning og anderledes måde at skrue en gyserserie sammen på. Hver sæson har næsten de samme skuespillere med og er vidt forskellige fra forrige sæson. Det har betydet, at ikke hver eneste sæson er ens og dermed heller ikke alle lige gode. Første sæson var fænomenal. Og nu er serien utrolig stærk tilbage. I et helt andet format end tidligere set.

Matt og Shelby er et par, der flytter på landet, da de køber et stort, gammelt  hus i det North Carolina. Det ligger langt ude på landet og snart begynder der at ske sære ting. lyde i huset og udenfor, en ondsindet familie der bor i nærheden og i det hele taget er der en sær stemning.

Men så stopper det ikke her. For hele serien er bygget op som et tv-show, hvor det vi, seerne, oplever, faktisk er en “dramatisation” af noget der er sket. For parallelt med handlingen, ser vi også de “rigtige” personer, som serien handler om, hvor de fortæller historien. Hurtigt mister man dog fornemmelsen om, at det hele skulle være “skuespil” til et TV-program og man fanges meget hurtigt af den uhyggelige historie. Det er spændende at se Sarah Paulson som “skuespilleren”, der spiller Shelby Miller (som i virkeligheden spilles af Lily Rabe), men også som den “rigtige” skuespiller, Audrey Tindall med engelsk accent.

I området omkring huset, dræbte en kvinde, nu kendt som “Slagteren”, nemlig en hel koloni af indbyggere, som nu alle går igen, for at beskytte deres område. Så hver måned, når der er “blod-måne”, kommer koloniens folk retur for at tage hævn.

I løbet af serien, bliver vi præsenteret for flere personer, bl.a. Matt’s søster, der har sin datter med. Datteren får hurtigt en usynlig ven og det store hus – en ven der kommer til at betyde meget for seriens omdrejningspunkt. For meget hurtigt eskalerer rædslerne i huset og for de personer der er der.

Vi kommer også til at møde familien der bor længere væk i området, Polk’s. Og med dem, klare referencer til “Texas Chainsaw Massacre”.

Hele sæsonen er nervepirrende velfortalt. Alt er filmet, så det tydeligt fremgår, at det er lavet til TV – dvs. det er filmet som en genfortælling af noget der skete i området. Og i de sidste afsnit er der brugt flittigt med iPhones og overvågningskameraer – for hele castet fra serien vender tilbage til huset, for at lave en bonus til den serie, der høstede så meget opmærksomhed i verden. Ren reality-TV. Og selv i virkeligheden, blev de sidste afsnit filmet af skuespillerne på denne måde. Det i sig selv er vel ikke noget nyt (se bare f.eks. “Paranormal Activity”-filmene eller “Blair Witch Project”, som der forøvrigt også er klare referencer til i denne sæson), men rammerne gør, at det bliver nyt og anderledes. Et stort misk-mask af skuespillere, der spiller virkelige personer og skuespillere der spiller…skuespillere. Men det virker. Det fungerer i al sin forvirring og man er hurtigt grebet af hele det uhyggelige univers. At se Kathy Bates som “Slagteren”, komplet med engelsk accent fra 1700-tallet, til at være skuespilleren der spiller “Slagteren”. Og igen se hende som….ja, se selv mere i serien. Det er stærkt spillet og godt fundet på.

Samtidig med at dette uden tvivl er en af bedste sæsoner der er lavet i serien, så er det også det mest blodige. Der lægges ikke fingre imellem ved hverken splatter-effekterne eller terroren fra Polk-familien i de sidste afsnit. Det bliver ikke overdrevet brugt, men tilpas udpenslet, hvilket bare gør det troværdigt som dokumentarisme. Og når der er advarsler inden hver episode, så giver det lige en ekstra nerve.

Der skal ikke herske tvivl om, at det er et komplekst værk, denne herlige 6. sæson – det er seriens blodigste, mest voldelige og også det mest uhyggelige. Der er ikke så meget pjat og der spilles på hjemsøgelse og spøgelser – og det er altså godt!

Som bonus på DVD’en, kan man se nogle fra serien være med i en Q&A fra en medieskole – det er svært at se, for er det skuespillerne der spiller, er det skuespillerne der spiller dem selv – eller er det bare dem selv? Et tydeligt bevis på, at seriens ramme hænger ved.

Jeg er begejstret for denne sæson. Klart noget du skal have stående ved siden af de andre sæsoner. En sæson, du roligt kan se forfra, når du har været igennem, for det er meget gennemført og har så mange detaljer. Det her er “reality-TV”, som ikke er for sarte sjæle. Men er du på Trauma Magazine er du nok heller een af dem med en sådan!

God fornøjelse.

 

KM


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.