American Horror Story – Coven (sæson 3)

0
Postet 15. april 2015 af i Gys

Info

Genre: ,
 
 
 
Distributør:
 
Spilletid: 594 min.
 
Udgivet: USA 2013
 

:

Kvalitet, med lækre kameravinkler
 

:

Ikke nær så fængende som første sæson
 

I sin tid listede jeg rundt på Netflix og søgte efter en serie med bid i jeg kunne påbegynde. Jeg faldt over American Horror Story, som med et lækkert cover så ud til at være noget der var værd at se. Og ganske rigtigt – sæson 1 tog mig med storm. Og jeg ventede med […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

AHSI sin tid listede jeg rundt på Netflix og søgte efter en serie med bid i jeg kunne påbegynde. Jeg faldt over American Horror Story, som med et lækkert cover så ud til at være noget der var værd at se. Og ganske rigtigt – sæson 1 tog mig med storm. Og jeg ventede med længsel på flere sæsoner.

Hver sæson af American Horror Story er en afsluttende fortælling med flere af de samme skuespillere, herunder Golden Globe-vinderen Jessica Lange, Evan Peters og Sarah Paulson, i nye roller i hver sæson. I denne sæson er der desuden en gæsteoptræden af Kathy Bates, der spiller den historiske seriemorder Marie Delphine Lalaurie, der i virkeligheden levede i 1800-tallet’s begyndelse. Hun yndede at torturere sine slaver og bruge deres blod for at forskønne og yngre sin hud. Angela Bassett spiller Voodoo-præstinden Marie Laveau – hun er også en rigtig figur fra 1800-tallets Louisiana og var en kendt og magtfuld heks.

 

Nu er 3. sæson endelig ude på DVD i en lækker box. Titlen er “Coven” og som man måske kan tænke sig til, kommer det til at handle om hekse. I en stor, flot villa lever heksen Fiona med sine piger – en slags skole for “piger med særlige egenskaber”, altså heksekunst. Pigerne er vidt forskellige…. En kan skade andre ved at skade sig selv – dog uden selv at tage skade, en anden opdager ved et tilfælde, at hun dræber når hun har sex (!). Fiona (Jessica Lange, der opnåede en Emmy-pris for sin medvirken i serien) spiller “overheksen”, der skal sørge for at holde styr på pigerne og på et tidspunkt finde en afløser. Dette huer hende dog ikke så meget. Fiona er ikke bare overheksen, hun er også magtsyg og tåler ikke konkurrence. Det kommer der en masse spændende ud af. Især da hun indleder et forhold til en afdød (!) seriemorder.AHS-2

Det er en lang serie og faktum er, at den virker længere, fordi den absolut ikke har samme format som sæson 1. Der er en anden form for uhygge i denne sæson – og der er fokuseret mere på humor. Men også på magtspil, magtkampe og minsandten også kærlighed og konsekvenser deraf. Derfor kan du forvente en masse af serien: voodoo, heksekunst, magi, hints til både Re-animator (1985) og Frankenstein-filmene, øksemordere og hieraki.

I 13 afsnit følger vi pigerne og alle deres problemer, inkl. Lily Rabe som flipper-hekst, der lever i sumpene og kan vække dødt til live igen og inkl. den Down Syndrom-ramte Jamie Brewer, der leverer en sikker præstation som pigen der kan læse dine tanker.

Det kan være det er en ulempe, at første sæson er så gennemført, for der fokuseres som nævnt på andre ting end den direkte uhygge i denne sæson. Derfor falder den heller ikke helt i hak med mine forventninger. Det er bestemt ikke dårligt – serien er nyskabende og har trods alt vundet 138 forskellige priser. Men det er bare ikke det samme som første sæson – selv anden sæson levede ikke op til spøgelseshistorien fra første sæson.

Ikke desto mindre, så bør du se/anskaffe dig boksen, da den er en serie med kvalitet. Jessica Lange er skøn og i det hele taget virker skuespillerne veloplagte. Vi venter i spænding på 4. sæson.

 

KM

 


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)