Alien Covenant

Postet 12. november 2017 af i

Info

 
Instruktør:
 
Skuespillere:
 
Distributør:
 
Spilletid: 122 min.
 
Udgivet: USA 2017
 

:

Gode sekvenser med monsteret
 

:

Svær at finde den originale stemning
 

Så kom den længe ventede næste Alien-film endelig på gaden til brug på den store fladskærm i stuen. Og det er en film der har fået megen omtale, både positivt og negativt. Holder den så? Det store rumskib Covenant med 2000 kolonister i dvale om bord, er på vej til den fjerne planet Origae-6, for […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

Så kom den længe ventede næste Alien-film endelig på gaden til brug på den store fladskærm i stuen.

Og det er en film der har fået megen omtale, både positivt og negativt. Holder den så?

Det store rumskib Covenant med 2000 kolonister i dvale om bord, er på vej til den fjerne planet Origae-6, for at starte en ny koloni mennesker, da de modtager et  signal fra en fjern planet, der ikke er kendt for at være beboet. Der sættes kurs mod planeten med alt hvad det kommer til at betyde af tænderskærende splatter-sekvenser og bombastiske rum-scener… der er lagt op til nye Alien-eventyr fra Ridley Scott. For den gamle mester har sat sig i instruktørstolen for endnu en gang at fortsætte sin fortælling om Alien-universet. 

“Alien” fra 1979 holder stadig – det er et mesterværk, der fra første scene sætter sig på seerne – den klaustrofobiske følelse af at være langt hjemmefra i et rumskib i rummet, den konstante brummelyd fra skibets motor og de langsomme scener i rummet, der sammen med Jerry Goldschmidt’s ikoniske soundtrack, er for mig at se helt suveræn. Og med den originale instruktør tilbage, efter nogle pæne missere efter 1979, burde der være sagt god for en sublim film, der kan tage tråden op.

Alien-monsteret kommer ganske rigtigt og der leges med hvordan den denne gang kan udspringe – og den vokser stærkt og tager sig på bedste Jason Voorhees-manerer af et elskende par i en bruser. Men… den der originale Alien-feeling opstår desværre ikke rigtig. Også selvom soundtracket fra Jed Kurzel gør et godt forsøg. Rent filmiske er det svært at holde begejstringen, selvom der er flotte sekvenser – og nedstigningen til den ukendte planet er lækkert lavet og giver en følelse af ukendt territorie og dermed vækkes ens nysgerrighed. Men det er som om Scott alligevel ikke rigtig ved hvad han skal med filmen. Mange scener er lig den originale og det tegner lidt et billede af, at han læner sig for meget op af den legendariske klassiker.

Og alligevel – der er nytænkning for hvordan monsteret udklækkes. Det er befriende at se Scott lege lidt mere med universet og stadig holde gyset som helhed og bruge splatteren som en effekt.

Skuespillet er som ventet helt i top – især er Michael Fassbender værd at bemærke som David/Walter. 

Alien Covenant er bestemt ikke en ringe film og burde egentlig være i din samling. Det er bare ikke den bedste. Men det er selvfølgelig svært at slå den originale film.

Måske du med fordel kunne få fingre i den ny-udkomne boxset med samtlige Alien-film – den indeholder nemlig også “Covenant” og du kan så med nemhed gå alle film igennem i løbet af et døgns tid. En lækker BluRay-boks som passer lige ind i samlingen.

 

KM

Bokset med alle 6 film anbefales


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.