2001 Maniacs

0
Postet 4. marts 2010 af i

Info

 
 
 
 

I 1964 lavede H.G. Lewis en bloddryppende og bizar film kaldet “Two Thousands Maniacs” – helt uhørt for tiden, var der blod, lemlæstelse og indvolde – splatteren var født. Her er en remake så kommet til det danske DVD-marked, med et ringe cover og med Robert “Freddy Krueger” Englund som hovedperson og head-evil-man.Tre unge studerende […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

/ 5

af Kristian Mølgaard
Hele artiklen

I 1964 lavede H.G. Lewis en bloddryppende og bizar film kaldet “Two Thousands Maniacs” – helt uhørt for tiden, var der blod, lemlæstelse og indvolde – splatteren var født.
Her er en remake så kommet til det danske DVD-marked, med et ringe cover og med Robert “Freddy Krueger” Englund som hovedperson og head-evil-man.
Tre unge studerende tager på en biltur mod Daytona Beach. De møder to skønne piger, der kører sammen med en fyr. Aftalen er, at de skal mødes I Daytona, hvor den ene af de tre gutters onkel har en strandhytte, hvor de skal bo og kan feste.
Så langt kommer de dog ikke – de møder et “OMKØRSEL” skilt, der elder dem hen til en lille by kaldet Slumredal. Lyder som noget fra Ringenes Herre, hvilket det dog langt fra er. Borgmesteren er en overstadig type, der indbyder alle tre gutter til at blive og fejre deres årlige fest sammen med dem. Da de ser de piger der også bor i byen, bliver de hurtigt overtalt. Kort efter støder de to skønheder i bilen med fyren til og senere kommer også en motorcykel med et par til. Alle bliver i byen, som er sær, underlig og hvor folk bor og opfører sig som for 150 år siden. Og snart begynder der at sprøjte blod over din tv-skærm !
For som der står på coveret, så “you are what they eat !”. Så festmåltidet kan starter og metoderne at slå ihjel på er mange og fantasifulde.

Robert Englund gør det faktisk ganske godt som byens borgmester, Buckman, omgivet af smukke piger i lette påklædninger, sære bonde-tosser og en befolkning, der er alt andet end almindelige. Jeg kan ikke lade være med at nævne bondeknægten, der, med bukserne nede om knæene, jagter et får kaldet Jezebel – genialt !
26 minutter inde i filmen sker det første af en del bizarre mord, som nok nærmere skal beskrives som “aflivninger”. Det hele er dejlig overraskende – og så alligevel ikke. For vi ved jo godt hvem der overlever og kan snart regne slutningen ud. Intet nyt der. Men gør det noget ? Nej, ikke i dette tilfælde. Dette er jo ikke en film, som man skal benoves over og analysere og se igen og igen. “2001 Maniacs” er lige præcis den film man bare skal se sammen med et par gode venner en aleneaften, grine af og have det sjovt med. For det hele er så langt ude, så fantasiforladt og på samme måde fantasifuldt, at man kun kan holde af det !

Og med producere som Eli Roth, som gav os den geniale og fremragende “HOSTEL”, og Scott Spiegel, kan man ikke gå helt galt i byen.
Lej den, nyd den, grin af den – det er underholdende !

KM

]]>


Om skribenten

Kristian Mølgaard

Ansvarshavende redaktør og stifter.

Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)


Show Buttons
Hide Buttons