Zombies of Byzantium

0
Postet 4. marts 2013 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 240
 

Broder Stephen sendes fra Klostret i Chenolakko til St. Stoudios. Han er ung og nem at friste og får en ældre følgesvend med på turen. Inden længe møder de døde, og noget – Djævelen – følger dem, bogstavelig talt, brændende over længere tid. Krigeren, Camytzes, slutter sig til dem og de følges mod kejseren, som de advarer mod […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Zombies of Byzantium forside

The thing roared and gasped. Theophilus sprang forward, piercing the ghoul’s ear with his spike. He drove it in so hard and fast that it went all the way through him and I head it chink! against the stone wall. The demon twitched and fell still. Theophilus pulled back his spit and the thing collapsed in a bloody heap.

Broder Stephen sendes fra Klostret i Chenolakko til St. Stoudios. Han er ung og nem at friste og får en ældre følgesvend med på turen. Inden længe møder de døde, og noget – Djævelen – følger dem, bogstavelig talt, brændende over længere tid. Krigeren, Camytzes, slutter sig til dem og de følges mod kejseren, som de advarer mod den døde fare, men de latterliggøres og sendes væk. Først da de bringer ham et afhugget hoved, der stadig bevæger sig, bliver han overbevist. Men kejserens Byzantium bliver angrebet og han udtænker en kløgtig plan for at redde byen .. Den indebærer at de skal skabe zombier og slippe dem løs.

Zombier kan ikke kontrolleres og snart er de overalt.

Bogen er en strategisk flot skildring af zombier i den tidlige middelalder. Den er historisk dyb med beskrivelsen af det byzantinske rige og kampene mod de arabiske muslimer, samt kulminationen i Hippodromen og brugen af den græske ild. De Døde er smedet af mere mystik end videnskab og det spiller godt med resten af bogen. Den er forsøgt skrevet på datidens måde, men fejler meget synligt fra tid til anden. Der er flere ord som jeg – historisk imbecil – er sikker på de ikke brugte dengang.

‘Zombies of Byzantium’ er noget mere dovent berettende end intens. Idéen er rigtig god, men den er meget monoton i sin udførsel. En bog udvikler sig gerne i flere tempi, men ikke denne, som, bortset fra de sidste 40 sider, fortsætter i samme tone og tempo, som den indleder i begyndelsen. Hvis du ikke bryder dig om den efter 50 sider, vil du sikkert ikke bryde dig om resten af den. Det er nærmest som om ordene flyder i en jævn strøm, men uden rigtig at glædes eller ærgres.

Den virker til gengæld meget gennemtænkt og det er tydeligt, at der er gået research forud for skrivearbejdet. Det er flot og forfatteren virker meget talentfuld, så det er ærgerligt, at eksekveringen ikke står mål med forarbejdet. Zombierne bliver aldrig rigtig nærværende og uhyggelige og selvom de endog har en plads i titlen, virker de mere som biroller i historien. Den handler mere om spillet mellem munken og kejseren og munken – som faktisk beretter – virker ikke stærk i sin karakter.

Læs den ikke på grund af dens zombier, men på grund af krigsstrategien.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)