World War Moo

0
Postet 26. juli 2015 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 320
 

Jeg havde meget høje forventninger om ‘World War Moo’ – og måske var de endda lidt for høje. Men det var svært at tøjle begejstringen efter Apocalypse Cow; Den småskøre bog om den epidemi, der begyndte med de syge, men hysterisk komiske køer. På mange måder virker WWM som anden bog i en trilogi – med den tvivlsomme […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

forside

“Try insulting them,” Scott called from beside the truck.
“How d’you insult a cow?”
“Tell them they’ve got saggy udders,” Tom replied.

Jeg havde meget høje forventninger om ‘World War Moo’ – og måske var de endda lidt for høje. Men det var svært at tøjle begejstringen efter Apocalypse Cow; Den småskøre bog om den epidemi, der begyndte med de syge, men hysterisk komiske køer.

På mange måder virker WWM som anden bog i en trilogi – med den tvivlsomme ære, at den nødvendigvis må følge op på første bogs anerkendelser (den fik en Terry Pratchett pris), fange historien, indkapsle tomrummet mellem dem, udbygge historien og bringe den videre, og samtidigt forberede scenen til den afsluttende bog. Så.. hvem fanden gider skrive en bog nummer to?

Michael Logan.

EN AKAVET STJERNE

Jeg er på farlig grund her. Det er uhyre svært at fortælle noget om ‘World War Moo’ uden samtidigt at afsløre noget, simpelthen fordi plottet dybest set er uhyre simpelt. Men et simpelt plot, er jo ikke ene garant for en dårlig bog, og desuden er det halve sjov jo Logans prosa. Og køerne, vi må ikke glemme køerne, og dem er der desværre ikke så mange af i ‘World War Moo’ – lad en behersket advarsel lyde.

De store nationer – USA, Kina, Rusland – ruster sig til kamp mod de blegfede englændere, men opdager at deres største udfordring er ikke at finde våbnene – nervegas og neutronbomber – men at finde et passende navn til den militære operation. Verden er langt fra at finde en vaccine mod virusset, og de anerkender at jernringen omkring Storbritannien ikke kan holdes for evigt. Samtidigt presses de af eksil-englændere, der lever som flygtninge under usle kår, til at gøre noget ved situationen.

Premierministeren kæmper med økonomien på grund af den manglende turisme, men kan prale af et meget lavt udslip af CO2. Han har selv planer. Han vil sende et missil fyldt med inficeret blod mod Paris, så virusset spredes til hele verden. Argumentet er, at når hele verden er inficeret, er der fred, for så vil alle søge vaccinen. Journalisten Lesley opsnapper Premierministerens planer, og søger på én gang at standse ham, og gøre verden opmærksom på at der stadig er englændere, der ikke er inficeret, ved at kontakte omverdenen. Men det er ikke nemt bag jerntæppet.

Bogens akavede stjerne er Geldof, der, trods sit ringe udseende blandt de flotte mørke kroatere, er relativt populær. Vi minder os selv om at han slap ud af England i den første bog. Han er stadig lige uheldig og pinlig. Han bor hos sin rige indflydelsesrige bedstefar, der mener resten af familien – inklusiv Geldof – er en flok tabere. Men i Storbritannien er Geldofs mor blevet opdaget i en koloni et sted i Skotland, og bedstefaren, der har mange kontakter, vil sende lejesoldater ind for at hente hende ud. Det skal Geldof sørge for at arrangere – og derved bevise at han alligevel er noget værd overfor bedstefaren.

Apocalypse Cow

Apocalypse Cow er den første bog i serien, og den kan klart anbefales.

LIVET GÅR VIDERE

Geldof er en umage stjerne, men han er god og naturlig i alt sin blege pinlighed.

Han tager mod udfordringen – glad for at høre om sin mor, som han troede var død – og han drager mod Afrika for at samle de seje lejemordere, med et krav til dem om, at han skal med ind i England, for ellers er der ingen handel.

Men hvordan skal de komme ind og ud – og vil de overleve?

Indenfor jernringen, i det isolerede Storbritannien, går livet videre som det bedst kan i små sporadiske samfund. Der er delikatesser som rottekebab på menuen. I et af disse samfund lever der judohippier, der er inficerede, men har lært sig selv at kontrollere virusset – ikke mindst på grund af et voldsomt forbrug af pot. Det er her Geldofs mor opholder sig. Hun synes de skæve hippier er en passende hyldest til hendes afdøde mand.

Lesley møder Ruan og de ankommer til samfundet. Ruan er ikke inficeret. Måske er Ruan nøglen til det hele.

Men først skal den umage koalition standse den planlagte udryddelse af Storbritannien – er de fulde verdensledere til at tale med?

MONTY PYTHON’ESQUE

‘World War Moo’ er ikke helt der, hvor Apocalypse Cow var. Attituden er en anden. Den er mere apokalyptisk og mere alvorlig og det tager en smule af fornøjelsen. Stereotyp i isolationen, infektion og vaccine, zombieagtige dyr og mennesker, men så standser det også der, for karaktererne og handling er alt andet end stereotyp.

Jeg er vild med Logans skæve beskrivelser og hans absurde humor. De skæve Harry Potter-agtige karakterer og de nærmest Monty Python’esque begivenheder. Angribende vilde, eksploderende køer – piger, der, dækket af et lag camouflerende lag afføring, cykler rundt blandt seksuelt opstemte briter.

Det kan være svært at forstå hvordan den kan være alvorlig og samtidig skrupskør, men det lykkes nu engang rigtig godt for Michael Logan i WWM. Der er alvorlige punkter, men de er skrevet med et smil på læben, og overskygger aldrig at bogen er skrevet med humor for øje. Den kan være svær at hoppe ind i, hvis du ikke har læst Apocalypse Cow, og selvom den har en opfølgende begyndelse, vil jeg nu alligevel anbefale at læse AC først. Det vil kun bidrage til glæden.

Det er ikke en bog, der farer afsted, men den kommer aldrig til at virke lang og kedelig. Den er bygget op af mange mindre episoder, der tilsammen danner en helhed, men der er nemt at finde ud af sammenhængen.

Logan styrer – men ikke helt så meget som i AC. Jeg savner den landlige idyl, den knapt så højtflyvende action, og ikke mindst psykopatkøerne.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)