Whargoul

0
Postet 22. maj 2011 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 244
 

“Whargoul” er skrevet af David Brockie, der til dagligt optræder som forsanger i bandet Gwar. “Whargoul” er hans første bog, men fortællelysten fornemmes og jeg tvivler på, at dette bliver det sidste skribleri fra Brockie’s hånd. Desværre. Bogen handler om karakteren Whargoul, der beretter sin historie og derfor ser tilbage på årtiers sex, død og […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

1.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

forside

“Whargoul” er skrevet af David Brockie, der til dagligt optræder som forsanger i bandet Gwar. “Whargoul” er hans første bog, men fortællelysten fornemmes og jeg tvivler på, at dette bliver det sidste skribleri fra Brockie’s hånd. Desværre.
Bogen handler om karakteren Whargoul, der beretter sin historie og derfor ser tilbage på årtiers sex, død og ødelæggelse. Whargoul er nemlig en ånd, en ‘ghoul’ – en dæmon-agtig skikkelse, der lever af netop død og ødelæggelse. Naturligt for denne – og belejligt for forfatteren, når det er hvad han ønsker at skrive om – er jo så at opsøge krige og deltage i raceudryddelser, som den kaster sig ud i med dødsforagt og drager nytte af sine overmenneskelige helingsegenskaber og mulighed for at omforme det menneske legeme.
Når et legeme er opbrugt, indtager – eller tager den skikkelse af et andet og på den måde kommer den vidt omkring i sin søgen efter energi. Whargoul har derfor været russisk soldat, SS soldat, kæmpet mod Mossad, fordrevet kurderne, deltaget i terrorisme og golf krigen, men også været vinbonde og sort i Harlem, New York. Så den har virkelig søgt vidt og bredt og der burde være belæg for at skrive en spændende historie, hvor man lærer Whargoul at kende uden nødvendigvis at føle sympati med skikkelsen.
Det lykkedes nu ikke.
“Whargoul” er en rodet gang begivenheder kun kædet sammen af denne karakter. Der tilbydes ikke den store mulighed for at lære den at kende, selv om den følges meget tæt. Det er svært at skabe sig et billede af, hvem denne dæmon i virkeligheden er og hvad den tænker og føler. Det er som David Brockie ikke rigtig ved, hvor han vil hen med historien og om den har nogen dybere mening. Det er uklart, om han ønsker noget tilbage af sine læsere eller blot underholde dem. Der mangler karaktertræk. Bogen er en uendelig gang handling på handling på handling, der i sidste ende gør den lang og ensformig. At skrive voldsomt og vulgært gør det altså ikke alene. Der springes meget rundt i historien i et forsøg på at skabe dynamik og afveksling, men det er forvirrende – specielt når det er mere af det samme .. bare med andre karakterer der holder geværet.

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)