Violet Eyes

0
Postet 7. september 2013 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 280
 

Da Rachel og sønnen Eric flytter til en lille by nær Everglades, Florida, er det for at begynde på ny – langt væk fra Anders, hendes voldelige eksmand. Her møder hun, ved et af livets små finurlige tilfældigheder, den charmerende og hjælpsomme Terry, der hurtigt viser følelser for hende og som hun ingen længe falder […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

VioletEyes72lg

In seconds, the branches of every bush and shrub around her hung low with the bodies of eight-legged eager mouths, all of them waiting to feed.

Da Rachel og sønnen Eric flytter til en lille by nær Everglades, Florida, er det for at begynde på ny – langt væk fra Anders, hendes voldelige eksmand. Her møder hun, ved et af livets små finurlige tilfældigheder, den charmerende og hjælpsomme Terry, der hurtigt viser følelser for hende og som hun ingen længe falder for. Som ny og alene i byen, allierer hun sig med genboens søn, den unge Billy, til at passe deres hund Feral og Eric. Det går godt, Billy er sød og god til Eric, men ikke alt er som det ser ud.

Billy, og en gruppe venner fra hans kollegie, har for nylig været på druktur på de skønne, afsides Sheila Keyes. Her blev de overfaldet af edderkoppe-afarter og rabiate fluer. Billy slap væk som eneste overlevende, mens alle andre blev spist af insekterne.

Men noget er taget med Billy hjem.
Noget vokser i ham.

Indledningsvis, så tror jeg ‘Violet Eyes’ fungerer bedre, hvis man ser Arachnophobia med en pude foran ansigtet. Jeg har – som udgangspunkt, bevares – intet imod edderkopper eller fluer, hverken i større eller mindre grupper. De er nærmest bare irriterende. Men jeg kan sagtens se det ulækre i, at de udklækkes og vokser under huden, men bortset fra det er bogen rimelig udramatisk og mangler gnisten til at sætte gang i det hele. Jeg mangler følelsen af at være fanget. Hvad hindrer dem i at tage afsted? Var det måske en ø eller en afsides anstalt. Helt grundlæggende er det god idé, der udbygges forudsigeligt og stereotypt.

They landed in her hair and on her back and shoulders. They skittered down her waist and leapt up from the ground to cover her ankles and shins. They were everywhere. Like a swarm of ants over a spot of grease on a summer sidewalk. They fell from the darkness onto her mouth and crawled around her neck to tickle the lobes of her ears.

Den litterære tone er hjertelig og kammeratlig. Spillet mellem karaktererne fungerer, indledningsvis, meget godt. Den vækker enkelte steder sympati. Dialogen spiller mange steder meget godt, men spoleres også af utroværdighed og forventelig Dallas dialog. Spændingen kører op og ned undervejs og måske derfor virker klimaksen lidt fesent. Rachel fungerer godt og er relativ fuldendt, men de andre karakterer er ikke illustreret særlig godt, og jeg kender dem ikke udover deres dialog. De er stereotype: Anders den hævngerrige, jaloux eksmand og Terry er den store betænksomme skovmand, der træder ind fra højre og tager sig af dem, en rigtig gentleman.

Sluttelig vil jeg ikke udelukke at jeg bare er en bøvet jyde, men knalder man bare løs .. mens huset er dækket af enorme spindelvæv og invaderet af store mængder fluer og edderkopper? .. Bliver man det sted, hvor man har oplevet af blive spundet til en kokon og næsten er død?

Snup en sample på Amazon og vurdér selv.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)