Video Night

Postet 29. oktober 2012 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 217
 

:

Intens. Letlæst.
 

:

Ikke helt tilfredsstillende.
 

Long island, 1988: Billy og Tom er to nørder, der dyrker deres Nintendo og deres videoaftener. De er nørdede på hver sin egen måde, hvor Billy er den nørdede jomfruelige type og Tom udskuddet med læderjakken og lommen fyldt med hallucinogener. Men de er venner og nu hvor Tom snart skal på College, betyder samværet […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Video Night forside

She looked one more time at her face. Soon there would be many like her, but for now she was a beautiful rarity.

Long island, 1988:

Billy og Tom er to nørder, der dyrker deres Nintendo og deres videoaftener. De er nørdede på hver sin egen måde, hvor Billy er den nørdede jomfruelige type og Tom udskuddet med læderjakken og lommen fyldt med hallucinogener. Men de er venner og nu hvor Tom snart skal på College, betyder samværet mere end tidligere. Tom har planlagt en date til fredagens videoaften og det lykkes til sidst, at få overtalt Billy til at lade hende tage en veninde med.
Lidt VHS, et par øl, pizza, og et par piller.

Men noget er ankommet til Long Island.
En fremmed livsform, der formerer sig med forpuppede larver, der godt kunne minde om brune bønner (og som knaser og dræbes, når man tygger dem, men, bevares, nogle af dem skal nok glide ned) eller euforiserende piller for den sags skyld. Denne insektlignende livsform formerer sig i al hast, og flere og flere af byens kroppe overtages af dem.

The creature began to push against the corners of Jake’s mouth, its legs forming a grotesque, impossibly wide smile on her boyfriend’s face as it pushed itself free.

Vi følger dem i ugen op til videoaftenen, hvor bogen naturligvis kulminerer (hvorfor er der knasende ting i pizzaen? Er det bønner, oliven?), men Billy og Tom kan godt lægge hele ugens episoder sammen, – men er det for allerede for sent? Og hvor mange er egentlig stadig sig selv?

‘Video Night’ har sådan en feel-good atmosfære over sig. Ros til Adam Cesare for at skrive så bogen er nem at læse og let i sproget. Den fortælles meget positivt og det virker som Cesare holder af alt hvad han skriver om – selv de grumme livsformer. Bogen er både sjov og alvorlig, og på de rigtige tidspunkter, så den ikke virker ikke kejtet og man bliver ikke snydt for de blodige detaljer, eller må gætte sig til de fremmedes udseende. Den er rig på indtryk og relativ intens. Den indbyder til at slå hjernen fra og finde tæppe, cola og popkorn frem. Kudos for det.

Men selvom den har Billy og Tom (og Rhonda) som hovedpersoner, virker den alligevel en smule karakter-anarkistisk. Der er flere gengangere, men det er svært som læser, at finde ud af hvem man skal holde med, og i bogen virker det næsten som om, at det er den fremmede livsform, der er hovedpersonen. Det er også fint, men man føler ikke panikken tæt på samme måde, og da slet ikke når de involverede viser en nærmest begejstret overraskelse for livsformen. Nu vi er ved det, så føler jeg mig heller ikke helt tilbage i ’80erne. Der er visse referencer, men den er ikke helt visuel nok til at bringe mig tilbage .. VHS, John Hughes, Evil Dead, læderjakke .. der skal lidt mere til og ikke kun materialistisk, men også frisurer, tøj, farver.

Men! Med ovenstående in mente er der hermed budt op til let fordøjeligt underholdning.


Om skribenten

Daniel Henriksen