Thunder and Ashes

0
Postet 7. marts 2010 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 314
 

I denne anden del af The Morningstar Strain følger vi igen General Sherman og hans gruppe af deserterede militærfolk. De fortsætter deres ridt (nu i Aspen, Colorado) mod Deaucation bygningen i Omaha, Nebraska, men det bliver ikke en rejse helt uden forhindringer. Fra den anden side af Omaha følger vi gruppen med Anna, Julia og […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

I denne anden del af The Morningstar Strain følger vi igen General Sherman og hans gruppe af deserterede militærfolk. De fortsætter deres ridt (nu i Aspen, Colorado) mod Deaucation bygningen i Omaha, Nebraska, men det bliver ikke en rejse helt uden forhindringer. Fra den anden side af Omaha følger vi gruppen med Anna, Julia og Mason, der nu befinder sig i Point Pleasant, West Virginia. Anna er virolog og den tilbage med mest kendskab til Morningstar virusset og derfor fantastisk interessant for alle parter – uanset hvilke side de er på.

De nærmer sig begge hinanden med varsomme, betænksomme skridt, gennem en brutal og lovløs verden, der kun lige netop hænger sammen og hvor de inficerede ikke er de eneste fjender de møder. Sherman og sine bliver blandet ind i redningsaktioner og hævntogter i byen Abraham og ikke alle forlader byen igen. Anna og sine spores af et NSA/FBI lignende bureau, – ledet af en hævngerrig Sawyer og dennes agenter, som de flygtede fra i 1’ste del af trilogien. Og igen vender vi tilbage til besætningen på USS Ramage og hører hvordan det går de folk, der ikke forlod skibet med Sherman i første bog.
.. og så er der stadig Stiles tilbage i Hyattsburg; Faktisk er han og Anna de vigtigste mennesker tilbage i live.

I bedste stil er der i Thunder and Ashes skuddueller og militære-operationer. Det er lidt som en god fremtids western, hvor hestene er blevet til forstærkede biler med maskingeværer monteret på taget og skovle foran til at rydde lig og biler af vejen. Indianerne er jo så passende zombier og Cowboy’erne kan jo være de lovløse, der mener det er fornuftigere at stjæle end at producere.

Denne anden del af Morningstar trilogien er mindst lige så godt fortalt som Plague of the Dead og jeg finder den faktisk mere underholdende og medrivende end første del, hvor meget tid blev brugt på forklaring og baggrund. Ansigterne er ikke nye og de er spændende at følge. Det er ambitiøst håndværk, men på samme tid en utraditionel zombie historie. Der er splat og gru og horder af de levende døde, men det er mere historien om menneskene og deres rejse – og jeg fornemmer, at de døde blot er et krydderi for at gøre historien grusom.

Håber virkelig den afsluttende del af trilogien bliver udgivet på trods af Rechts død.
Spændende hvordan historien afsluttes.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)