The Rising – Author’s preferred edition

Postet 19. august 2013 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 344
 

:

Ob er sej
 

:

En kende cheesy til tider
 

Et forsøg i en militærbase skaber en portal hvor igennem Ob finder vej. Han hører til blandt universets 13 oprindelige eksistenser. Han er ond. Ob kan besætte alt dødt.

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Denne anmeldelse kan virke afslørende

rising2

Our true enemy is what is inside of the zombies. It needs only a dead body.

Et forsøg i en militærbase skaber en portal hvor igennem Ob finder vej. Han hører til blandt universets 13 oprindelige eksistenser. Han er ond. Ob kan besætte alt dødt.

Det Døde har rejst sig for at indtage og ultimativt udrydde jorden. Jim bearbejder ensomt tabet af sin kone i et beskyttelsesrum. Han tror han har mistet alt. Men hans søn er i live. Han ringer lige før alt går i sort. Han gemmer sig for de døde i en ejendom i New Jersey. Jim drager afsted i det apokalyptiske landskab. I Hellertown komplekset møder vi Professor Baker. Han er den ledende forsker på det partikelprojekt, der skabte hul til Ob. Han flygter, plaget af skyld, og møder den døve Worm. Han gør hans liv værd at leve igen. Frankie er narkoprostitueret. Hårdkogt. Hun flygter fra sin bande, med det sidste stof de kan skaffe, og finder sit nye jeg efter en tvungen afvænning.

Deres skæbner mødes ved en militærenhed, der er kørt af sporet og løbet løbsk. Enheden er overbevist om at de kan søge ly i Hellertown. Baker skal hjælpe dem ind. Men i komplekset venter Ob. Jim må flygte og igen krydse klinge med døde, der kan mere end man turde håbe.

We Siqqusim are the source of your legends—the reason you still fear the dark.

Jeg husker ‘The Rising’ som et af de absolut bedste zombieværker.
– Hvordan skulle mere af den nogensinde blive dårligere? Altså flere scener og dybere karakterer? Herligt!

Måske er et heads up på sin plads. Det er ikke den typiske zombiebog. Der er rigeligt dødt i den, men det er alt dødt der genoplives. Fugl, fisk. Og har de stemmebånd, taler de også. Og løber. Og kører bil. De er ikke så meget zombier, som de er besatte kadavere a’la Evil Dead. Det lyder måske slemt, men det er faktisk ret nemt at sluge (det sagde jeg også i går) litterært.

Bogen kombinerer et anderledes spin på genren med herlig fortælleglæde. Karaktererne er fyldige. De er menneskelige, nærværende og kammeratlige. De har hjerte og vilje med sig, også selvom Keene vrider dem både fysisk og psykisk. Man føler med dem. Der er en mindre grad af tøhø og nådada og så-klapper-vi-lige-hesten, men Keene formår at fortælle det utroværdige – troværdigt. Og så lykkedes det at skrive cheesy linjer så jeg ikke kaster op over dem.

Den er opfindsom, seriøs, fuldendt, unik og episk. Den vandt helt fortjent en Bram Stoker Award for bedste debutroman. Monstrene er som Koontz kunne skrive dem, før han fik håret tilbage og droppede ‘Ray’. Den er genredefinerende.
Et must, hvis du er til genren.

Da Brian Keene fik udgivet ‘The Rising‘ i 2004, blev han bedt om at reducerede dens størrelse, selvom han ikke mente det kunne gøres uden at gå ud over historien. Med denne udgave har han restaureret omkring 30.000 ord tilbage mod det originale manuskript.

Om skribenten

Daniel Henriksen