The Desert

0
Postet 10. maj 2011 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 284
 

Fra Permuted Press er modtaget Bryon Morrigan’s “The Desert”. Bogen er en gyser om overlevelse i Iraks ørkenland. Vi møder to soldater, der i et landskab med sporadiske tarvelige byer pludselig finder alt deres tekniske udstyr ude af funktion. På mystisk vis bliver de ledt til byen Al Haram. Byen er en mennesketom ruin, omkranset […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

forside

Fra Permuted Press er modtaget Bryon Morrigan’s “The Desert”.
Bogen er en gyser om overlevelse i Iraks ørkenland. Vi møder to soldater, der i et landskab med sporadiske tarvelige byer pludselig finder alt deres tekniske udstyr ude af funktion. På mystisk vis bliver de ledt til byen Al Haram. Byen er en mennesketom ruin, omkranset af en høj mur, der måske er bygget ikke for at holde noget ude, men måske snarere noget inde. Forinden har de to soldater fundet en dagbog af en afdød amerikansk soldat, hvis deling forsvandt for 7 år siden. I denne dagbog fortælles om netop byen Al Haram og episoderne, der ledte frem til soldatens død. Nok være sagt med at der er tale om grotter, dybe huller i jorden, bæster med vinger og en grøn tåge med groteske uhyrer fra helvede.
Naturligvis, trods alle varsler, skal det dybe hul i jorden udforskes og nedad går det mod det uundgåelige møde med bæsterne, men de går også noget uforudset i møde.
“The Desert” er egentlig en meget simpel bog. Det er tydeligt, at forfatteren har haft det overordnede plot på plads og skrevet ud fra det. Man fornemmer hurtigt, hvor han vil hen og det ligger i luften hvad der vil ske. Kapitlerne ender ganske godt med en litterær gulerod, men uheldigvis falder det lidt til jorden, når bogen er så gennemskuelig. Bogen kan sammenlignes med et tæppe, der er så tyndt vævet, at de enkelte tråde er synlige. Men på samme tid er det et pænt tæppe og det er rart at sidde på.
“The Desert” bærer tydeligt præg af at Bryon Morrigan også er manuskriptforfatter og som en sådan har brug for en instruktør til at gøre sceneriet og skuespillerne levende. Der er mange (mange) korte kapitler og tekstens detaljegrad er ikke voldsom. Det er svært at se bogens karakterer for sig og de virker ikke særligt levende eller overbevisende i deres handlinger. De er meget stereotype og dumme. Bryon Morrison har forsøgt med meget sort humor og skæve bemærkninger fra hovedpersonerne, men det har den effekt, at det uhyggelige falder en smule til jorden. Det er ærgerligt, for bogens tanke er såmænd udemærket og der er potentiale til mere i den.
Og måske skal vi ikke vente længe.
Forfatteren har nemlig færdiggjort opfølgeren “Acheron”, der forventes udgivet senere i år på Permuted Press. På samme tid har han arbejdet sammen med studier for at lave en filmversion af titlerne.
Til sommer vil filmatiseringen af “Monstrous” begynde, netop med Bryon Morrigan som manuskriftforfatter.

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)