The Complex

Postet 12. marts 2016 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 175
 

Livet summer roligt i det misvedligeholdte Pine Village Apartment Complex, indtil den aften hvor al normalitet falder fra hinanden og vanviddet overtager. De kommer med et og tilsyneladende ud af ingenting.

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

The Complex cover

The man stares at them with emotionless eyes, head swaying. Tick. Tock. Tick. Tock.

Livet summer roligt i det misvedligeholdte Pine Village Apartment Complex indtil den aften hvor al normalitet falder fra hinanden og vanviddet overtager.

De kommer med et og tilsyneladende ud af ingenting. De er nøgne, sadistiske og blodtørstige, og de dræber alt på deres vej. Små hverdagsproblemer erstattes af nødvendig overlevelse. Kompleksets beboere tvinges til at ignorere hinandens forskelle og stå sammen for at overleve, og måske lære noget nyt om hinanden på vejen.

ALT VED DET GAMLE

‘The Complex’ er Brian Keene akkurat som vi kender og elsker ham. Nøgtern, hård, brutal. Og meget personlig. Han lægger utroligt meget af sig i sine bøger. Han har den gudsbenådede gave at få en historie til at glide, uanset hvor skør den måtte virke udefra. Igen formår han at skabe troværdige karakterer, og bygge dem op af klodser fra hverdagen – bekymringer vi alle kender til – og det gør dem alle nemme at lære at kende og holde af. Selv de frastødende typer vi ikke bryder os om, måske ligger der noget læring i det? Og naturligvis er der referencer til tidligere bøger – en del faktisk, som de, der følger ham, vil nikke genkendende til.

EN LINEÆR GRYDERET

For en gryderet af forskellige personligheder simrer i dette Keene’ske miks af følelser, vold og humor. Og det er netop forskellen mellem hvordan vi oplever vores naboer, og hvordan de i virkeligheden er, der har inspireret ham til at skrive romanen. For naturligvis er det næsten aldrig som man tror.

Det er let læsning. Bogen er meget lineær og uden de store litterære sving, men Keene gør hvad han er bedst til og hvorfor også lave om på det? Det er jo ikke for ingenting, at han har modtaget en World Horror Grandmaster Award og to Bram Stoker Awards. Han er flere gange blevet honoreret for sit velgørende arbejde, og de der følger ham vil kende til hans store empati og generøse arbejde for sine forfatterkollegaer.

Selvsagt kunne jeg godt håbe på et større univers og en uddybende slutning – som fx hvilken af Keenes gamle guder prøver NU at overtage jorden? Og hvad pokker er der lige med det kat? Er The Exit, aka Javier Mendez, den nye Levi Stolzfus. Der er ufortalt materiale, og den lægger op til en fortsættelse som vi må håbe på snart kommer, men måske ikke.

Som han selv skriver slutteligt: “Writers are weird as fuck.”
Og mon ikke.


Om skribenten

Daniel Henriksen