Rogue

Postet 1. maj 2014 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 218
 

Cameron Horne har det hele. Indtil alt det mystiske begynder og ændrer hans liv. Han har svært ved at huske hvad han har lavet og kan ikke holde styr på tiden. Blackouts. Pludselig opdager han at han er et andet sted, uden nogen fornemmelse af hvad der er sket ind imellem. Han ændrer karakter. Det […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

cover44302-medium

“Do you believe in the Devil?” I ask, opening my eyes and looking over at her.

Cameron Horne har det hele. Indtil alt det mystiske begynder og ændrer hans liv. Han har svært ved at huske hvad han har lavet og kan ikke holde styr på tiden. Blackouts. Pludselig opdager han at han er et andet sted, uden nogen fornemmelse af hvad der er sket ind imellem. Han ændrer karakter. Det mærkes på ham. Han sendes på sygeorlov. Han bliver mindre og mindre sig selv.

Han oplever uforklarlige hændelser. En mærkelig fyr huserer i hans have. Han ved tilsyneladende ting om hans fremtid. Han synker dybere og dybere ned i en tilstand af psykisk sadomasochistisk ondskab. En marionette. Ikke i kontrol over sig selv. Borderline tendenser. Han er vidne til sit eget liv der krakelerer omkring ham. Er han besat?

Og hvem er Alfred Copeland, og hvorfor har han tilsyneladende kun eksisteret i 3 år?

Der er ikke mange, der kan beskrive en sindstemning, en hvirvelstrøm af galskab som i ‘Rogue’,  som Greg Gifune. Hans litterære stemme er drømmende, beskrivelser og dialog er hans force. Han har styr på ordene, og handlingen (-erne) virker stringent og gennemtænkt. Han fortæller meget filmisk. Han formår at fange sin læser og lede denne ind i bogens virkelighed. Der er mulighed for et wow-øjeblik i hans bøger.

Something bad is going to happen.

Det er Gifune generelt.

I ‘Rogue’ føler jeg mig ikke under huden på personen Cam. Han virker flink. Han forsøger at være et godt menneske, men han er dybest set som mange andre. Jeg fanger ikke helt hans historik. Måske fordi han ikke selv har styr på det. Jeg føler ikke helt med ham. Det er nok lidt malplaceret, men jeg kom faktisk flere gang til at tænke på The Truman Show. En fantastisk film. Handlingen giver naturligvis mening til sidst, men jeg synes det hele lader vente lige længe nok på sig. Jeg kunne godt se plottet afmystificeres en smule undervejs. Lade enkelte ting sive. Bare så læseren ved hvor bogen er på vej hen.

Den har rigtig meget godt i sig, men forekommer lettere forvirrende og drømmende. Jeg vil gerne studere Cams rejse mod galskaben, men finder jeg er ret ligeglad med ham. Desværre. Det er øv, for den ender faktisk med at være ret god.


Om skribenten

Daniel Henriksen