Quarantined

0
Postet 3. juli 2011 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 218
 

Fra Permuted Press er modtaget “Quarantined” af Joe McKinney. Bogen er et røverkøb i Amazon’s Kindle netbutik til den nette sum af 42 danske kroner, hvilket svarer til et par poser chips eller en specialøl. Rosværdigt at digital distributon prissættes derefter; Det kunne vi lære noget af i Danmark. Vi er tilbage i San Antonio […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

forside

Fra Permuted Press er modtaget “Quarantined” af Joe McKinney.
Bogen er et røverkøb i Amazon’s Kindle netbutik til den nette sum af 42 danske kroner, hvilket svarer til et par poser chips eller en specialøl. Rosværdigt at digital distributon prissættes derefter; Det kunne vi lære noget af i Danmark.

Vi er tilbage i San Antonio (jf. Dead City af samme forfatter), men denne gang er det ikke zombier, der hærger byen, men en ækel omgang H2N2. H2N2 er også kaldet influenza A og dræbte tilbage 1950’erne omkring 2 millioner verden over. Fugle- og svine-influenzaen er opstået ud fra denne virus-streng, men hedder henholdsvis H5N1 og H1N1.

Byen er sat i karantæne efter at virusset blev opdaget i byens hønsefarm, der herefter lokalt blev navngivet GZ; Ground Zero. Der er etableret en kæmpe mur omkring byen, hvor der patruljeres og skydes med skarpt. Vi hører ikke meget om hvordan livet går videre i San Antonio, men erfarer at det meste af tiden går med at indsamle, transportere og begrave lig – efterhånden med samme ceremoni, som hvis man ligegyldigt skyller en guldfisk ud i toilettet. Der er naturligvis også de få banditter, der forsøger at drage nytte af den kaotiske situation, så røveri og hærværk er en del af dagligdagen, samt et florerende sort marked, når de nødrationer der droppes over byen ikke er tilstrækkelige.

Historien tager sit udgangspunkt, da doktor Emma Bradley kommer ind med ligvognen – ikke som offer for virusset, men dræbt, da hun var ude for at hente prøvedyr i GZ, og læsset på vognen. Chaufføren kan ikke afsløre noget. Det viser sig, at doktor Bradley var sammen med med politimand samme morgen og ingen har set ham siden. Er han flygtet eller død? Og hvad laver den spøjse læge fra WHD midt i GZ? Sagen syntes ikke helt lige til for Lily Harris og Reginald Dempsey fra San Antonio politistyrke, der støder på modstand flere steder og specielt fra de grene af sundhedsmyndigheder, der arbejder i byen. Der er noget de ikke vil fortælle og hvad betyder: WE ARE ALL GONERS fra Emma Bradley’s journal?
Skal det tages alvorligt?

Det skal det i allerhøjeste grad, men bogen handler ikke om virusudbruddet, men i virkeligheden mere spillet mellem ledende figurer, politiet, sundhedsmyndighederne og de udøvere, der forsøger at finde en vaccine på tværs af grænser, race og økonomisk værd.

Bogen er sjov og spændende. Den glider bare og man følger trofast med kapitel efter kapitel ude af stand til, at ligge den fra sig. Et kvikt litterært fix til en regnvåd sommeraften.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)