Pages Torn from a Travel Journal

0
Postet 9. juni 2013 af i Splat

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 98
 

:

Sexistisk og umoralsk ;-)
 

:

Har ikke meget med Lovecraft og Cthulhu at gøre
 

Sider fra Howards dagbog findes i en skraldespand og disse danner baggrund for denne historie fra Edward Lee. Dagbogen dokumenterer Howard på bustur, der afbrydes da bussen undervejs går i stykker. De vil tidligst kunne køre videre dagen efter. Til alt held får de fribilletter til et cirkus- og freakshow i nærheden. Dette er tilsyneladende kendt […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Denne anmeldelse kan indeholde spoilers.

Pages Torn from a Travel JournalSider fra Howards dagbog findes i en skraldespand og disse danner baggrund for denne historie fra Edward Lee.
Dagbogen dokumenterer Howard på bustur, der afbrydes da bussen undervejs går i stykker. De vil tidligst kunne køre videre dagen efter. Til alt held får de fribilletter til et cirkus- og freakshow i nærheden. Dette er tilsyneladende kendt vidt og bredt for sine prostituerede og ikke mindst den fantastiske Bliss, der ikke har nogen tænder og hænder i stedet for fødder. Alle – bortset fra Howard – glæder sig til at besøge hende.

Da de ankommer til de vanvittige humanoide skabninger, får Howard vist vej af en sød ung dame på krykker. Det viser sig af hun er gift med sin egen far og tvinges til prostitution, misbrug og tæsk. Han har slået hendes tænder ud og ritualistisk bundet hendes fødder på tradionel kinesisk vis. Dette er Bliss. Ejeren er hendes far.

Nysgerrighed driver Howard til at se hendes ‘show’ og herefter står kun en ting klar for ham.
Han må befri hende – koste hvad det vil.

‘Pages Torn from a Travel Journal’ er (endnu) et udspil fra Edward Lee, hvor han udforsker sin egen forestilling om Lovecrafts Cthulhu myte. Dette gjorde han også i Haunter of the Treshold, The Innswich Horror og Trolley no. 1852, som alle er udgivet hos Deadite Press. Denne dog med selveste H.P. Lovecraft som hovedperson. Det er meget sjovt at læse andres forestillinger om Lovecrafts liv og myter, men Lee bruger Lovecraft meget personligt i denne og for mig virker han helt malplaceret.

“Ee-yuh, I believe it,” said the driver. “I went me to a curnervul in Brattleboro onct, and the hoo-ers theer drained me dry. Ee-yuh, suh. If spunk was garbage, theer pussies’d be a dumpin’ grounds. Ask me, theer en’t a better place for a feller to send his jism than up a curny hoo-er’s cooch.”

Grundlæggende er historien så som så, men Edward Lee mestrer at skrive så læseren fanges uanset hvor sygt og perverteret det så må være – og det er jo netop hvad Lee gør og hvad man forventer af ham. Jeg har endnu ikke åbnet en af hans bøger, uden den tanke at ‘hvad finder han nu på?’ Og jeg har endnu ikke mødt nogen, der er bedre til at beskrive psykopatiske hillbillies end Lee. Hans litteratur, som denne, er sexistisk og umoralsk og med en voldsom mængde libido og klam dekadence, .. men det er også meget følelsesmæssigt og Lee bruger alt det grove til at vække disse følelser. Lee er et stort grænsesøgende barn.

Læseren har ondt af Bliss og bryder sig ikke om de syge sjæle omkring hende, men der er ikke så meget overraskende i historien – måske lige at Lee ikke udnytter freakshow-chancen for at slurpe lidt mere i menneskelig elendighed. Howard er bare en person og den eneste der lægger mere i ham er formentlig Lee selv. I Lees univers er alle mennesker syge og denne er ingen undtagelse. En lille åh-ja, måske en appetitvækker, men så heller ikke mere.

Kan man trænge til Edward Lee – og i så fald, er man så mildt psykotisk?

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)