Ordenen

Postet 7. november 2011 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 296
 

Fra Rosinante & Co er modtaget ‘Ordenen’. Bogen er et samarbejde mellem tre forfattere: Ina Bruhn, David Meinke og Caroline Ørsum, der hver for sig har været indlogeret på samme værelse på Koldingfjord Hotel og brugt dets rammer som inspiration til hver deres afsnit af ‘Ordenen’. Af samarbejdet er opstået en spændende og stemningsfyldt bog, […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

ordenenFra Rosinante & Co er modtaget ‘Ordenen’.
Bogen er et samarbejde mellem tre forfattere: Ina Bruhn, David Meinke og Caroline Ørsum, der hver for sig har været indlogeret på samme værelse på Koldingfjord Hotel og brugt dets rammer som inspiration til hver deres afsnit af ‘Ordenen’. Af samarbejdet er opstået en spændende og stemningsfyldt bog, der fortælles gennem aktuelle øjne i roller, der er klimatiseret til Fjordsanatoriets udvikling og som hver for sig bygger videre på – og afslutter historien om nøglepersoner og den mystiske Orden og det hjemsøgte Sanatorium.

Måske er det bare den gotiske mystik, men jeg fornemmer et strøg af Edgar Allan Poe i historien. Om han dog kan krediteres for egentlig inspiration er jeg i tvivl om. Man mindes utvivlsomt Riget, men ‘Ordenen’ kan dog sagtens stå for sig selv.

I historiens begyndelse møder vi den unge lægestuderende, Erik Bagge, der disciplineres af en uforstående far, for sin lyst til at male og drikke og falde for den freudiske vinkel af lægevidenskaben, hvor tanken er at psykens velfærd er anledning til fysisk helbredelse. Erik Bagge sendes til Fjordsanatoriet, hvor der forskes i behandling af tuberkulose. Her syntes alle regler at gælde for de masochistiske læger, der stræber vaccinen og som ikke skyr nogen midler for at komme først med den. Det er ulækkert og afskyeligt og Erik Bagge tager afstand fra – og stiller spørgsmålstegn ved – lægefagligheden og gør sit for at beskytte tvillingeparret Maren og Ernst, der i bedste *Josef Mengele stil* udnyttes for at fremme en helbredelse. Slutteligt, må Erik Bagge dog tage et valg. Et valg, der vil følge ham resten af livet og binde ham til sanatoriet.
I 50’erne har Fjordsanatoriet ændret sit navn til det mere tålelige Fjordhospitalet og arbejdet er gået fra tuberkulose-behandling til et arbejde med mentalt udfordrede. Vi møder nu Inger, der er ganske uforstående for sin indlæggelse, men mod sin forhåbning kun møder kold faglig kynisme hos hospitalets ansatte. Mystikken spreder sig hurtigt og spøgelser og en dagbog leder hende i retning af Fjordhospitalets grumme fortid. Inger er dog ikke helt uskyldig selv, som vi erfarer som 2. del skrider frem.
Nutid. Verden er af lave. Familiens stolthed sidder tungt på de unge Gilbert’s skuldre. Drengen lever i en rus af druk og narko og bliver smidt ud af sit akademi. Hans far, der dagligt arbejder i østen, sender ham til Fjordhotellet, hvor farfar’en er direktør, for at sparke den utilpassede dreng tilbage til den triste civilisation, som han forsøger at undslippe. Hotellet syntes mere overkommeligt dog, da unge Gil finder venner og erfarer at sit værelse engang var sanatoriets gummicelle og at en er død af skræk der. Han går igang med at løsne de mange knuder, som historien har spundet omkring det tidligere sanatorium. Nu skal alt frem på bordet.

Historierne er flot spundet sammen med overleveringer fra del til del. Der er passende meget mystik omkring bygningerne: Låste rum i kælderen. Stank af råddenskab fra undergrunden. Spøgelser. Stemmer. Børn der synger. Ulven. Forsvundne børn. Tvillingerne under blodbøgen. Elementer der spæder glimrende til den uhyggelige stemning. Mystikken holdes helt til sidst.

‘Ordenen’ er stemning, stemning og stemning.
Hver del er for sig selv en spændende og sørgelig fortælling, der følger tiden godt og man gribes nemt af hovedpersonernes tvangseksistenser. Fjordsanatoriet får skabt sin helt egen charme og den gamle stolte Struensee Orden er tilpas utiltalende. Spændende .. og stemningsfyldt.


Om skribenten

Daniel Henriksen