Nattens Børn

0
Postet 20. juli 2011 af i Børnegys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 480
 

“Nattens Børn” er en bog om vampyrer. Gode gamle vampyrer der sover i kister og hovedsagelig er onde og modbydelige. Ikke søde rare vampyrer, der kysser og krammer og skinner og glimter i sollys og er lækre og muskuløse. Rigtige vampyrer om jeg må – i hvert fald ondsindede bæster – fra da far var dreng, omend […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

forside

“Nattens Børn” er en bog om vampyrer. Gode gamle vampyrer der sover i kister og hovedsagelig er onde og modbydelige. Ikke søde rare vampyrer, der kysser og krammer og skinner og glimter i sollys og er lækre og muskuløse. Rigtige vampyrer om jeg må – i hvert fald ondsindede bæster – fra da far var dreng, omend børnevenlige og sådan retmæssigt tilpasset målgruppen i det makabre.

Mest af alt, dog, er “Nattens Børn” en eventyrlig fortælling med tænder og bid, der er sat i gotiske kulisser. Vi møder Marie-Louise, den blinde selv-ironiske Agnes, hendes bror Edvard og deres mor.  Da Marie-Louise dør, er ikke bare hendes død tragisk for familien, men også at Mørkets Brigade efterfølgende anklager hende for at være vampyr. I den lille plagede by, er der bestemt ikke nogen ære i at være vampyr, og skammen hænger over familien, der fryses ud af samfundet og til sidst må flytte.

Men var søsteren virkelig vampyr?

Agnes og Edvard sætter sig for at opklare mysteriet om søsterens virkelige jeg og deres jagt efter klarhed om søsterens virkelige skæbne bringer dem vidt og bredt på små farefulde missioner. Samtidigt bringer det dem nærmere deres afdøde far, som moderen i en form for skamfuld fornægtelse ikke fortæller dem meget om. Det viser sig at han forskede i vampyr-myten og hans mystiske (og eftersøgte) bog om mørkets skabninger og vampyr-rekvisitter kommer børnene til gavn, før deres rejse er omme.

På vejen møder Edvard, Mine, som han med en drengs generte charme falder pladask for. Mine er vampyr. Og hendes storebror er leder af Mørkets Brigade. En ond hemmelighedsfuld formynder, der helst ser de 2 snushaner, Edvard og Agnes væk. Langt væk, og gerne tømt for blod. Men Mørkets Brigade er jo et værn mod vampyrer, så hvordan kan en vampyr lede det? Det viser sig, at værnet er infiltreret af vampyrer og at vampyrerne har en plan. En plan der har været planlagt i mange år og som gerne skulle resultere i at de dødelige bliver tjenere for de udødelige.

Og vampyrernes dronning skal vækkes – koste hvad det vil og med alle odds mod sig, må teamet på en farefuld færd til Karpaterne for at standse genoplivningen af selveste Elisabeth Bathory.

“Nattens Børn” er en velskrevet og overraskende underholdende bog – ikke bare som børnebog, men også for os lidt ældre, der ikke går af vejen for et godt eventyr. Bogen er hemmelighedsfuld og mystisk og de historiske referencer er på plads og velvalgte med kun lidt artistisk frihed. Faderen og Vladislav-slægten kunne sagtens udforskes i en kommende roman uden at trætte eller kede læseren oog og alt andet vil næsten være en skam, nu hvor bolden er sat i spil og eventyret syntes lige begyndt. Vampyr og hugtænder, mørke og kirkegårde til trods, så er bogen båret af spillet mellem børnene og deres blå-øjede naivitet og blinde gå-på-mod. Det er vel sagtens umuligt ikke at komme til at holde af børnene. Den antyder afhuggede hoveder og strejfer det makabre. Der er spandevis af blod. Alligevel holder Benni Bødker sig på måtten og skræmmer ikke bogens publikum.

Bogen er en genudgivelse af 4 enkeltbind fra 2006, der her altså er samlet i ét bind.

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)