Micki 19:50

Postet 1. december 2012 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 135
 

Mød Tonni. Kameramand. Højrehængt, intern slang for alt for mange års gentaget arbejde. Ubehagelig og sarkastisk. Georg. Dirigent. Ser frem til at blive foreviget på DVD før sin pension. Velklædt. Stolt. Glad. Elskelig. Tilbageholden. ‘Jyden‘. Accent. Stor. Bred. Voldsom. Sadistisk. Syg i roen. Raquelle. Gudeskøn. Erotisk. Barmfager. Har en hemmelighed. Micki. Den ufødte tvilling. Monster. Raquelle […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Denne anmeldelse kan virke afslørende.

Micki 19:50 forside

De krogede tentakler, der strittede på må og få fra den skælvende, aflange midte, slyngede sig kramagtigt omkring forfatteren, og de slibrige knoglestumper, der udgjorde dette væsens fingre, gravede sig grådigt ind i mandens rygkød.

Mød Tonni. Kameramand. Højrehængt, intern slang for alt for mange års gentaget arbejde. Ubehagelig og sarkastisk. Georg. Dirigent. Ser frem til at blive foreviget på DVD før sin pension. Velklædt. Stolt. Glad. Elskelig. Tilbageholden. ‘Jyden‘. Accent. Stor. Bred. Voldsom. Sadistisk. Syg i roen. Raquelle. Gudeskøn. Erotisk. Barmfager. Har en hemmelighed. Micki. Den ufødte tvilling. Monster.

Raquelle går på scenen 19:50, som er netop de 10 minutter hendes stjernestatus byder hende, og gør klar til at synge da alt pludselig sortner. Tilbage står hun med 4 andre. Langsomt går det op for dem, at der er noget helt galt i auditoriet. Alt elektricitet er forsvundet. Stole er smidt rundt. Der er intet publikum tilbage. Der er skrevet en advarsel på toilettet.

De er havnet i deres eget lille Helvede: En ubarmhjertig tidsløkke, der accelererer deres private dårligdom voldsomt.

Ud er kommet Micki og han er ikke som folk er flest.

Micki 19:50 er skrevet i 7 ‘akter’, hvor hver hovedperson beskrives og får sit eget lille podie at fortælle fra og således drives historien frem. Det kan umiddelbart forekomme en smule underligt, men det virker meget godt og hver af rollerne formår at have sin egen klang. Der er ikke flere end dem, der skal til for at få historien til at spille, og det gør Micki 19:50 nem at overskue og intens. Den er forfattet meget humoristisk og meget grum, særligt mod enden af bogen, hvor den eksploderer i monster splatter lykke.

Den er letlæst, godt skrevet, konsekvent og uden de store finurligheder, effektueret halsende panisk og ungdommelig og med et glimt i øjet.
Dog kunne jeg godt have tænkt mig en udredning til sidst, så den ikke forlader mig undrende.

Sygdommen findes faktisk (spørg bare hr. King (The Dark Half)) og kaldes VTS.
Læs mere her.

Om skribenten

Daniel Henriksen