Menneskehavn

0
Postet 26. august 2010 af i Drama

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 464
 

Det er en klar vinterdag. Øverst oppe i Gåvasten Fyrtårn i den svenske skærgård står Anders, Cecilia og deres seksårige datter Maja. Bugten er frosset til, og sneen dækker isen så langt øjet rækker. Maja peger på noget nede på isen, men Anders kan ikke se noget særligt, så hun går selv derned. Få minutter […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

1/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Forside til Menneskehavn

Det er en klar vinterdag. Øverst oppe i Gåvasten Fyrtårn i den svenske skærgård står Anders, Cecilia og deres seksårige datter Maja. Bugten er frosset til, og sneen dækker isen så langt øjet rækker. Maja peger på noget nede på isen, men Anders kan ikke se noget særligt, så hun går selv derned. Få minutter senere følger de to forældre. Men Maja er forsvundet sporløst. Der er ingen huller i isen, ingen fodaftryk, kun en stor hvid falde. Anders og Cecilia har ikke længere nogen datter, og deres liv går i opløsning.
Få år senere vender Anders alene tilbage til øen. Midt i fortvivlelsen modtager han en besked, der optænder et håb: Maja lever stadig, men et sted hvor han ikke kan nå hende. Det bliver begyndelsen på en vanvittig eftersøgning, der fører ham til Domarös hemmelige fortid og havents mørke.
Han må finde sin datter – hvis det ellers er hende.
Menneskehavn er John Ajvide Lindqvist nyeste roman.
Lindqvist har tidligere har skrevet de meget roste bøger: Lad den rette komme ind og Håndteringen af udøde, hvor førstnævnte tager fat på vampyrgenren på en mere social realistisk måde og den næste byder på Lindqvists idé om en slags humant tiltag til zombiegenren. Jeg er ikke sikker på hvad Lindqvist forsøger at tage fat på i Menneskehavn. Forsiden proklamerer bogen som en skrækroman, men tangerer ikke snært skrækroman hvis man slår op i min ordbog. Jeg opfatter bogen som snarere et mere overnaturligt drama. En svensk spøgelseshistorie à la Peter Straub.
Der er ingen tvivl om at læserens baggrundsviden om personer og miljø er gunstigt og ej heller at en bogs forfatter bør stræbe efter at konstruere en så fyldig og gennemført historie som muligt, men når det så er skrevet .. ahem .. der er *rigtig* meget historie og baggrundsviden i Menneskehavn og det er muligt at det er gunstig for romanen, men denne anmelder finder at den hurtigt kommer til at virke lang, triviel og uinteressant. Der er ingen tvivl om at Lindqvist kan skrive, bevares, og det virker klart, at han har sans for at kreere miljøer og ejer forfattergenet, men her er der brugt for meget tid på opbygning, på gensyn, historie-udveksling og melankoli og alt for lidt på at være spændende og udfordrende. Personerne bygges op og gives historie, men de interesserer mig ikke. Jeg føler ikke med dem. Romanen er konstrueret meget tung i dens opbygning for at fortælle en – med alt respekt – relativ simpel historie. Alt for meget jap-jap og for lidt pang-pang. Alt for langsom, lang og monoton. Jeg vil have krydret min historie en anelse mere, tak, og fodres med skefulde af den – ikke spises af med teskefulde .. med lovning om en lækker dessert bagefter. Mere Anders, Cecilia og Maja. Mere Maja. Mere pang. Tak.

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)