Lords of Night

0
Postet 27. januar 2013 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 302
 

:

Gode karakterer og dialog
 

:

Lige en kende for lang
 

Jack var 13 år gammel da verden endte. Han besøgte Smithsonian (USAs nationalmuseum) med sin mor, da noget rejser sig fra et sarkofag og sender en slags græshopper ud, der forvandler folk til en slags styret zombiemaskine kaldet Locust People. Da Jack når overfladen igen efter at have vandret gennem tunneller under museet er Washington […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Lords of Night forsideJack var 13 år gammel da verden endte.
Han besøgte Smithsonian (USAs nationalmuseum) med sin mor, da noget rejser sig fra et sarkofag og sender en slags græshopper ud, der forvandler folk til en slags styret zombiemaskine kaldet Locust People. Da Jack når overfladen igen efter at have vandret gennem tunneller under museet er Washington DC i ruiner.

År senere er han på en mission med en gruppe elitesoldater. Redde jorden. Intet mindre. De må ikke lade sig standse af skeletter, zombier eller syreregn. Deres modstandere hersker telekinese og astral projektering, og er helgener, der rejser i tid og rum og mellem planeter og som vil overtage jorden.

Det bliver en skelsættende rejse for dem alle.
Til alt held skete der noget med Jack dengang på Smithsonian.

‘Lords of Night’ er på alle måder en fortælling om kampen mellem det gode og det onde. Den har Lovecraft-agtige undertoner og er et spændende miks mellem science-fiction- og zombiegenren. Thom Brannan formår at veksle mellem nutid og datid uden at forvirre og får på den måde en god portion baggrund med. Hans karakterer bliver gradvist mere og mere fyldige, så selvom historien ikke er ved at sprænge af intensitet, så fastholder den læserens interesse.

Tanken om Ancient Enemy, Black Saints og Locust People er fængende på en meget nymodens populær måde og slet ikke ringe, hvis det holdes langt væk fra Hollywood. Jeg ville dog gerne introduceres til dem noget tidligere i bogen.

Abaddon had turned himself into a monster. His arms split at the elbow into a trio of tentacles on either side. He snapped his shark-like jaws and swung his bottom around, which Jack now saw had become a giant tail with a stinger at the end.
Den inkluderer et stort f*ck y*u til Uwe Boll og et Thumbs Up til Troma! Sejt!

Jeg ville oprindelig give den 3 stjerner, men den fyldige dialog og karakterer får den op på 4, – hvoraf jeg så trækker en halv stjerne, fordi jeg føler den er 30 sider for lang og for at gemme helgenerne til bogens sidste tredjedel.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)