Løbeild

Postet 6. juli 2010 af i Science Fiction

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 396
 

Kattua har overlevet Dødsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu da hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen, Gale. Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være. Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Forside til LøbeildKattua har overlevet Dødsspillet og burde være lettet, lykkelig faktisk, nu da hun er vendt hjem til familien og barndomsvennen, Gale. Men hendes medsoner fra Distrikt 12, Peeta, har vendt hende ryggen, og intet er, som det burde være.

Rundt omkring i landet hviskes der om oprør mod Capitol, og magthaverne mener, at Kattua er skyld i uroen. Nu vil de have hævn.

Kattua og Peeta bliver sendt rundt i landet for at overbevise folket om, at de er vildt forelskede i hinanden, og at alt er godt. Men inderst inde er Kattua måske slet ikke interesseret i at dæmpe uroen.

Løbeild optager fortællingen om Kattua, Peeta og Gale umiddelbart efter at Dødsspillet sluttede. Kattua’s forhold til Peeta er i ruiner og hun kan kun se Gale i smug og samtidigt er de uenige og slet ikke gode venner som før Dødsspillet. Distrikterne er i oprør mod Capitol og samtidigt med at Capitol vrider tommelskruerne endnu en omgang, tvinger de Kattua og Peeta rundt på sejrsturné som et forelsket par, der håbes at kunne bringe fred og stabilitet til Panum.

Løbeild er en flot 2’er, der er fuldt på højde med Dødsspillet. Den kommer godt omkring i Panum og uddyber historien om Panum og dets distrikter, men stadig båret flot frem af Kattua og Peetas oplevelser og rejse. Det er tydeligt, at de mod deres vilje vikles ind i spillet om Panums fremtid og den voksende kamp mod Capitols militante og diktatoriske styre, – der forsøger at holde det hele i et stadig mere og mere usikkert jerngreb med trusler, offentlige henrettelser og selvfølgelig Dødsspillet.
Historien er stadig barsk, blodig og uhyggelig, men børnevenlig og skrevet i et let sprog.
Det er bestemt en værdig fortsættelse – med endnu en grum omgang af Dødsspillet.


Om skribenten

Daniel Henriksen