Kloden under vand – 1. Den druknede soldat

0
Postet 26. juli 2012 af i Børnegys

Info

Genre: , ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 208
 

:

Skitse med stort potentiale
 

:

Ikke dyb nok
 

I Ida-Marie Rendtorffs fremtidsvision er jorden oversvømmet og kun verdens højeste tinder er tørre og beboelige. Et af disse er øriget Momtanien, som regeres af General Tereus fra hovedstaden Tenaffa. Ubudne gæster skydes. Vi møder Lara, der arbejder under slavevilkår for den tyranniske Tudsen på en flydeø ude på havet. Herfra dykker hun og andre teenagere […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Denne anmeldelse kan virke afslørende.

I Ida-Marie Rendtorffs fremtidsvision er jorden oversvømmet og kun verdens højeste tinder er tørre og beboelige. Et af disse er øriget Momtanien, som regeres af General Tereus fra hovedstaden Tenaffa. Ubudne gæster skydes. Vi møder Lara, der arbejder under slavevilkår for den tyranniske Tudsen på en flydeø ude på havet. Herfra dykker hun og andre teenagere mod bunden af havet og finder ting, som han kan sælge i sin bod i Tenaffa.

Lara tænker meget over sin fortid og over det der var engang. Hendes far og storebror er begge døde og hendes lillesøster er syg. Hendes mor bor sammen med Kastor, der drikker og er modbydelig. Det er kun naturligt, at Lara fantaserer over hvad der findes på den anden side af horisonten.

En dag finder hende og den mystiske nye dreng, Jarii, en bog i hænderne på en mystisk druknet soldat. Da Tudsen finder den ubrugelig, skjuler Lara og Jarii den, og hun læser højt af den under deres hemmelighedsfulde møder om aftenen. Det er soldatens dagbog. Soldaten var oprører fra søhavnen akkurat som Laras far og bogen kaster lidt lys over fortidens mystik.

Tudsen tager hende med til marked i Tenaffa og under en ulydig afstikker ser hun en fange som hun mener er sin far. Men kan han virkelig være i live? Inspireret af dagbogen, kaster hende og Jarii sig hovedkulds ud i en redningsmission, som de umuligt kan vende tilbage fra.

Jeg var ikke interesseret i at skrive en katastroferoman, og udtryk som ‘global opvarmning’ bruger jeg ikke, for jeg fokuserer ikke direkte på årsagen til oversvømmelserne i bogen. Det pirrede mere min fantasi at tænke over, hvordan sådan et nyt samfund ville se ud.

Ida-Marie Rendtorff

Lara er en dejlig pige, der er spekulativ og meget usikker og tvivlende, men som samtidig tør stå op for sine værdier og beskytte de svage. Lara beskrives meget godt i bogen og læseren får et godt indblik i hvad hun føler og tænker, og det er nok hvad Ida-Marie Rendtorff gør bedst i bogen. Da jeg læste den kunne jeg ikke lade være med at finde paralleler til Suzanne Collins’ Dødsspillet, men ‘Den druknede soldat’ mangler sidstnævntes charme og fylde. Ikke at jeg ignorerer at aldersgrupperne er forskellige. Jeg føler den lover mere end den indfrier. Trilogien Kloden under vand har et meget stort potentiale og i ‘Den druknede soldat’ sættes rammerne for et godt eventyr, men for at redde serien bør den hæve sig i de kommende bøger.

Jeg synes universet virker meget lille: Jeg mangler at høre noget mere og dybere om Momtanien. Jeg får kun en fjern idé om hvem Lara er og hvor hun kommer fra og hvem er Jarii egentlig og hvorfor vil han sætte sit liv på spil for Lara? Logbogen/dagbogen kunne indeholde en hel historie for sig selv, der potentielt kunne belyse fortidens hændelser gennem øjnene på soldaten, men alligevel læses kun få afsnit fra den. Tenaffa virker spændende med dens blanding af elektronisk fremtid og gammel opfindsomhed, men – igen – vil det virke stærkere og stå klarere, hvis det blev beskrevet mere og da Lara ser sin far efter 7 år føler jeg at hun meget hurtigt bliver overbevist om at det er ham. Det lyder næsten som noget hun bilder sig selv ind.

Det bliver spændende hvad næste bog i serien beretter om Lara og Jarii.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)