Kimæren

0
Postet 9. maj 2013 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 560
 

:

Intens og atmosfærisk.
 

:

Den burde udspille sig i Danmark.
 

Rowley, Wayne Country, Michigan. Beruset måneskinsfiskeri ved hjælp af sprængstof, – hvorfor også gøre det mere besværligt end højst nødvendigt? – og detonationerne frigør en farlig organisme kendt som en Kimære. Som en snebold på vej ned ad et bjerg, indtager Kimæren stødt større og større dyr (!), og snart er bestanden af lig i […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Kimaeren

Væsnet foran ham, på højde med ham selv, når han sad på knæ, drejede langsomt nakken og stirrede nysgerrigt på ham, med sit væskende, ublinkende øje.

Rowley, Wayne Country, Michigan.

Beruset måneskinsfiskeri ved hjælp af sprængstof, – hvorfor også gøre det mere besværligt end højst nødvendigt? – og detonationerne frigør en farlig organisme kendt som en Kimære.

Som en snebold på vej ned ad et bjerg, indtager Kimæren stødt større og større dyr (!), og snart er bestanden af lig i den lille by foruroligende. Panik har bredt sig og byen er i en undtagelsestilstand, hvor selvtægt og lovløshed regerer. Det hele er løbet løbsk og en national specialstyrke, kaldet CUT, kontaktes.

De isolerer byen, men da de første forsøg på at slå Kimæren ned, fejler, går det langsomt op for de isolerede, de få der er tilbage i Rowley, at de måske selv bliver nødt til at håndtere Kimæren.
For hvad vil CUT? Bruge den videnskabeligt eller iskoldt rydde op med en bombe over Rowley?

Ah! Som ung (yngre) blev jeg meget begejstret for film som The Blob og The Thing, og lad mig her give en stor anerkendelse til ‘Kimæren’ for at minde mig om dem – også selvom det i realiteten mest er Kimæren og dens udformning. Jeg kan godt lide den tanke, at den som udgangspunkt ikke er en ond organisme, men ‘bare’ følger sin natur og egentlig bare prøver at overleve. Det er en god vinkel og sætter ondskaben i perspektiv. Jeg mærker Kimærens smerte. Jeg kunne godt tænke mig, at have hørt noget mere om organismen, kimærespiren. Det er tydeligt at den har været i aktion før, men uden historik forekommer den nu alligevel ret ungdommelig og det går ud over den gru, den skal repræsentere.

Den bestod primært af hunde-DNA og havde ikke forstået at absorbere menneskeligt nukleinsyre ordentligt. Resultatet var blevet løse, ubrugelige menneskelemmer, der hang slapt fra dyrets bug og sider.

Jeg er imponeret af forfatterens fortælleglæde, – det virker ikke som om, at han lader sig slå ud af modgang i sit skriveri. Reslow bruger den ordlyd, der er nødvendig, for at opnå den virkning han ønsker, og han bliver ved med at puste til træhuset vælter omkuld. Der er en tendens til malplaceret fjolleri, men det skal ikke tage pynten af romanen, der emmer af en stemning, som kom den fra hænderne på en yngre Koontz. Flot. Ikke vildt dyb eller karakterfast, men med intensitet og skriveglæde. Den tegner billeder i stedet for karakterer, og er beskrivende og atmosfærisk. Den fanger godt forskellen mellem den effektive hemmelige superdeling og de måbende lokale.

Jeg spørger mig selv hvorfor den foregår i U.S.A., når det ville være endnu mere awesome, hvis den udspillede sig i Danmark?

Jeg hiver lidt ekstra guld op af posen for Keentz’ død og metal referencerne, selvom de virker forcerede.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)