KBH Noir

0
Postet 20. juli 2014 af i Krimi

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 311
 

Klaus Lerchenfeldt, en bonderøv fra Århus, har forvildet sig til store KBH og bosat sig på Frederiksberg. Han er en antihelt og kan lide det, og han er faktisk ret ligeglad med om du bryder dig om ham eller ej. Han skylder ikke nogen noget, og er hverken kreditor eller debitor i samfundet. Med sine […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

9788771570243

Han presser pistolen mod mig, så min pande trykkes ind mod væggen. Hvert øjeblik forventer jeg, at min hjerne skal splattes ud.

Klaus Lerchenfeldt, en bonderøv fra Århus, har forvildet sig til store KBH og bosat sig på Frederiksberg. Han er en antihelt og kan lide det, og han er faktisk ret ligeglad med om du bryder dig om ham eller ej. Han skylder ikke nogen noget, og er hverken kreditor eller debitor i samfundet. Med sine egne ord er han ‘et gedigent røvhul’. Han ernærer sig som selvtægtsmand i et futuristisk post-borgerkrigs Danmark, et Danmark, der ikke længere er uskyldigt (nu, er ikke tiden til at debattere, hvor uskyldige vi i virkeligheden er), men har været offer for terrorangreb og oprør, noget som underverdenen synes at have lukreret på. Det er et Danmark ledet af Samuel Andersen fra Den Liberalistiske Alliance (tøhø), et Danmark hvor våben og blød børneporno er tilladt og hvor sataniske præster tangerer statsministerposten. Nej, der er ingen idealer at søge i Martin Dan Rasmussens debutroman.

I jovialt værtshussprog kastes vi ud i tæsk, ludere og narko, da Klaus ender på rigshospitalet og et overraskes af et mysterium, der forfølger ham til bogens sidste side. Nogen er vendt tilbage, måske endda også nogen fra de døde, og hans søgen efter svar – og hævn – sender ham forbi korrupte politimænd, voodoopræster, ludere, rivaliserende satanist miljøer, en børneporno-ring, ofringer, sultne rottweilere, ludere, snuff porno og masser af slagsmål. Fik jeg skrevet ludere?

‘KBH Noir’ er bestemt læseværdig. Den er spændende og til tider overraskende. Det er dejligt, at der tales (skrives) frit fra leveren, og jeg synes, det er super, at Valeta tør introducere os til en så hårdkogt dansk krimi. Den er ligeglad med jantelov, og går frisk i lag med at skabe en dansk pendant til Sin City. Der er ikke langt fra tanke til handling hos karaktererne, og handling er netop hvad den er mest præget af. Der er bidder af eftertænksomhed, og de løsninger, der opstår af den reflekteren, der er undervejs, er typisk slagsmål og hævn. Jeg synes det er en frisk letlæselig debutroman og den får da thumbs up herfra.

Jeg glæder mig til næste del, hvor Charlotte (og …) vender tilbage med kavaleriet for at tage hævn.

Aber dabei: Jeg synes at bandeordene, volden og samkvemmet, begynder at trætte efter noget tid, og nogle af hændelserne virker mere som et forsøg på at være ekstrem bare for at være det. Jeg forstår at det hele beskriver romanens virkelighed, men det kunne måske strøes med en mere gelinde hånd. Jeg sidder med et minde om, at hvert kapitel handler om hvem der skal kn*ppes, tæskes eller slås ihjel. Bogens Danmark står en smule blegt og virker ikke helt for mig. Gadebilledet skal være mere visuel og bedre beskrevet for at fuldende illusionen. Vi er godt inde på karaktererne og deres dagligdag, men der mangler (anden) opråb og spektakel i gaderne, for at jeg skal forestille mig et Danmark, der er så radikalt ændret, som bogen gerne vil fremstille det. Jeg synes også at Klaus lyder lidt for ung til sin alder, meget streetwise, men ikke med så meget bagage, og måske lidt for kæk til at være kold og kynisk.

Det er ikke Miller, Lansdale, Thompson eller Türell, men det skal det heller ikke være.
Et frisk pust. Spændende. Kom glad igen.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)