Just like Hell

Postet 11. september 2011 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 122
 

På Deadite Press er udkommet Nate Southard’s “Just like Hell”. Det er en novellesamling med titel-novellen tænkt som den bærende historien i samlingen, men for mig er det Mrs. Kenner and Me, der stjæler opmærksomheden og det er fordi den er skrevet anderledes og charmerende og fordi den skiller sig ud fra de andre. Med alt […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

just-like-hell

På Deadite Press er udkommet Nate Southard’s “Just like Hell”.

Det er en novellesamling med titel-novellen tænkt som den bærende historien i samlingen, men for mig er det Mrs. Kenner and Me, der stjæler opmærksomheden og det er fordi den er skrevet anderledes og charmerende og fordi den skiller sig ud fra de andre.

Med alt respekt så er samlingen ikke fyldt med den mest lidenskabelige lyrik og novellernes nerve er deres voldsomhed og det mystiske og uventede, men det er også i orden. Man køber ikke en bog fra Deadite Press for at blive oplyst og overrasket af spidsfindig poesi, men for at blive forarget og underholdt på den mest hensynsløse, brutale og morbide måde. Deadite Press ejer denne niche og denne passer godt ind her.
For nogle er amerikansk fodbold ikke en sport for homoseksuelle. For nogle er der slet ikke plads til homoseksuelle. Det oplever vi i Just like Hell, for da Kevin finder ud af at vennen Dillon er homoseksuel, ophæves det gamle venskab øjeblikkeligt og Dillon og hans kæreste Randy bortføres til Kevin’s sommerhus, hvor en lærestreg venter. Men der er ikke langt fra drengestreger til ramme alvor, når man har svært ved at besinde sig og har mere styrke end hjerne. For Kevin’s plan over at bringe skam over dem går helt galt og eskalerer hurtigt fra slag til voldtægt og til død. En fortælling om handling og hævn i bedste slasher-stil. Ikke den store twist i historien. Det er set før – med mand og kone. Brutal og modbydelig.

Brutal er også et af nøgleordene for de øvrige noveller i samlingen. Brutal og blodig og spædet til med mystik og det overnaturlige.
Men også lidt sjov som i A Team-Building Exercise, hvor et firma kører et lidt voldsomt program for at finde ledermateriale i deres ansatte. Mest velskrevet er dog Mrs. Kenner and Me. En novelle om kærlighed. Ung håbløs kærlighed … og hvad der kan ske, hvis man er i psykisk ubalance og kæmper med følelserne af ugengældt forelskelse. I Senorita møder vi en oprørt mand, der agter at beskytte en noget unormal prostitueret, der dog er på gaden af eget valg og som har en alfons, der er en kende speciel og slutteligt Work Pit Four, der byder på overnaturlige ting i en novelle om straffearbejde i en mystisk udgravning.


Om skribenten

Daniel Henriksen