Infernus – De taknemmelige døde

0
Postet 27. juli 2012 af i Børnegys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 80
 

:

God og tilfredsstillende
 

:

Måtte godt være lidt længere
 

Tilfredsstillende børnegys til dem der tør

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Benni Bødker, der tidligere har udgivet børnebøger som: Uhyret fra Prag, Nattens Børn og Gespenst, har kastet sig over en ny serie: Infernus. Efter at have læst dette bind, synes jeg det tegner godt og jeg er sikker på at serien vil kunne dække blodtørsten hos de mindste i familien.

Benni Bødker har en evne til at være sjov og dyster på én og samme tid. Samtidigt virker han meget overbevisende ved sit brug af dyre fremmedord – der dog enten virker mystiske eller helt uforståelige for børnene – men som trods alt giver historien et vist præg af realisme. Forfatteren er kendt for at trække ting fra virkeligheden ind i sine bøger, og ‘De taknemmelige døde’ er ingen undtagelser for der ses flere historiske paralleller.

Men han ved, at torturinstrumenterne er nødvendige.
Uden store ofre opnår man intet, når man stræber efter mørkets kræfter.

Med kapitler som Blodregn over Bretagne og Unævnelige rædsler er der lagt op til søvnløse nætter (på godt og ondt) for de børn, der tør begynde på ‘De taknemmelige døde’. Teksten bliver fulgt til dørs af passende illustrationer og alt i alt er bogen kvalitetsmæssigt meget tilfredsstillende både fysisk, visuelt og litterært. Bogen afslutter, på trods af at den er relativt kort, hvad den begynder og der er meget god sammenhæng mellem detaljegrad og længde. Den åbner Infernus serien på en god måde.

Morgan er agent for den hemmelige MI9 og han er ekspert i dæmonologi. Han er en slags børnenes James Bond, der træder til når andre kommer til kort overfor det okkulte og overnaturlige. Han lader sig ikke skræmme af det de voksne synes er forfærdeligt, men trodser enhver logik og ignorerer de voksnes rædsel og går friskt ondskaben i møde.

Morgan ankommer til Machecoul, hvor det af flere omgange har regnet med menneskeblod. Folk er bange og usikre. Der er en arkæologisk udgravning i gang i byens gamle slotsruin og Morgan fornemmer hurtigt onde kræfter på spil omkring ruinen. Der er en krypt. Der hænger kroppe ned fra loftet. Hundredevis af skeletdele fra drenge- og pigebørn. En dæmon er på vej.

Bind 2 i serien udkommer september 2012.

 


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)