If God Doesn’t Show

Postet 28. august 2012 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 219
 

:

Cthulhu
 

:

For lidt Chtulhu - for meget Harry Potter
 

Thaddeus Archer går rundt med Caseys telefon. Casey er hans datter. Han håber den en dag ringer. Hun blev bortført af en sekt midt i en familiekrise, hvor han har anbragt sin kone og Caseys mor på et hospital og ikke forventer hun nogensinde bliver rask igen. Det har skabt splittelse mellem Casey og Thaddeus. […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

The beasts – children of the Old One – were a brood of flabby, slimy pale green flesh. Bodies writhing with seaweed and barnacles, and they stood as big as elephants, even as they dragged themselves with their tentacle limbs, which were covered in razor sharp barbs.
-R. Thomas Riley, John Grover

Thaddeus Archer går rundt med Caseys telefon. Casey er hans datter. Han håber den en dag ringer. Hun blev bortført af en sekt midt i en familiekrise, hvor han har anbragt sin kone og Caseys mor på et hospital og ikke forventer hun nogensinde bliver rask igen. Det har skabt splittelse mellem Casey og Thaddeus.
At telefonen en dag vil ringe er alt der holder ham i live – også selvom det skulle være kidnapperne.

En ø hæver sig pludselig fra vandet. Tsunamier sendes mod fjerne kyster. Mørke skyggeagtige ting invaderer verden og tager kontrol over menneskene som dystre dukkeførere. Bizarre kræ indtager verden. Kaos breder sig. Øen forsøges bombet.
Archer finder sig selv midt i alt dette – mellem præsidenten og mørklagte agenturer, der har magi og telepati som våben – og jordens skæbne ligger pludselig tungt i hænderne på ganske få mennesker.

Øen er R’lyeh og den bæres på skuldrene af Cthulhu selv.
Og telefonen ringer ..

“If God Doesn’t Show” begynder meget godt, hvor det lykkes at opbygge et stabilt fundament for historien, mens der springes frem i tiden og spædes til med actionsekvenser og spændende intensiv uhygge. Det holder i begyndelsen, men desværre  ikke hele vejen. Det er flere mindre ting, der ødelægger det for mig. Det er ulogiske handlinger og udsagn fra agenter, der burde være topprofessionelle. Det er overgangen fra lange tidsspring til sløve minutiøse flueknepperier. Det er bomber og tsunamier, der lover men ikke rigtigt indfrier. Der fortælles om kaos rundt omkring, men læseren har bogens kasse over hovedet og kaosset forbliver ‘noget udefinérbart på den anden side’. Jeg undrer mig over den billedrige og lovende begyndelse, der ikke rigtig lukkes eller bruges til noget .. hvorfor besværet? Hvad har jeg overset?
Det er som om magien er malplaceret; Cthulhu og agenter og telepati spiller bare ikke rigtigt sammen.

For lidt Cthulhu – for meget Harry Potter

“If God Doesn’t Show” er som et puslespil, der er svær at samle fordi brikkerne ikke syntes at høre til nogen steder, .. men som der godt kan gå et par timer med. Den begynder fast og forståelig, men bliver hastigt mere og mere fantasifuld og flydende og forklarende og iscenesættende, hvor den skulle være mere direkte. Mere terror og mindre af de overnaturlige spøjse ting.

Kredit for Cthulhu. Ærgerligt at den løber af sporet.

Bemærkede du den sjove cameo af kendte bogtitler?

Om skribenten

Daniel Henriksen


Kommentarer

  1. Thanks for the review!