Hvisken fra dybet

Postet 12. januar 2014 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 204
 

John Bøtkjærs mor har drukket sig ihjel og efterladt ham på en institution. Han har ikke mere familie og er endnu ikke myndig. Hans kontaktpædagog er en tosse. John har fortrængt det meste af sin barndom i fiskerbyen Bolvig. Han mindes sin fars mystiske forsvinden. Og at være bange og bundet til en stol. Ikke […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

hvisken-fra-dybet

Han fablede om det onde, sagde byens ældste og slog korsets tegn. – Kanske det var en fejl at redde ham op fra havet.

John Bøtkjærs mor har drukket sig ihjel og efterladt ham på en institution. Han har ikke mere familie og er endnu ikke myndig. Hans kontaktpædagog er en tosse. John har fortrængt det meste af sin barndom i fiskerbyen Bolvig. Han mindes sin fars mystiske forsvinden. Og at være bange og bundet til en stol. Ikke meget mere. Og mareridtene er vendt tilbage.

Han tager tilbage til fiskerbyen for at søge svar. Da han graver i sin fars forsvinden mødes han af overtro og fjendskab. Han er ikke velkommen. Men det gør ham mere nysgerrig. Hvad skete der i Bolvig dengang. Hvad gemmer sig bag mysteriet. Første ledetråd finder han skjult på loftet.

Den aften er der noget i havguset, der trækker ind over byen.

‘Hvisken fra dybet’ er dejligt let at læse. Den er ikke voldsomt indviklet og historien afsløres i rolige tempi, så den ryger ret ubesværet ned. Bogen er jovial mod sin læser og fordrer at man hele tiden nupper et afsnit (for kapitler er der ikke) mere. Det tynder derfor ud i den med en sådan hast, at man må bede Hr. Leis om forladelse. Han har en flot retorik og den er glidende beskrivende.

Og jeg så ansigtet, der kiggede ind gennem vinduet. En kvinde med grågrøn hud stirrede direkte på mig. Hendes øjne lignede et bundløst dyb, hun så bare ikke rigtig ud. Hun smilede, og jeg husker tænder, som glimtede i regnen som knive.

Den fanger godt Johns møde med barndomsbyen, og den giver et meget godt billede af et såret fiskersamfund, selvom vi kun lige skraber overfladen. Karaktererne er en kende stereotype og forudsigelige, men til gengæld overrasker slutningen. Bogen er dyster, mørk og stemningsfyldt, og har en gotisk kvalitet over sig. Man fornemmer hele tiden en lurende mystik. Baghistorien er interessant og der kunne med fordel være gravet mere i den. Der er en smule Lovecraft over det.

Jow jow, den kan skam godt læses.

Den er kædet en smule sammen med Sort Vand, der også er anmeldt på Trauma Magazine.

Om skribenten

Daniel Henriksen