House of Skin

Postet 29. september 2012 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 312
 

:

Fængslende spøgelseshistorie.
 

:

En kende langsom om at udvikle sig helt.
 

Det er længe siden, der sidst er opdaget et mord i Shadeland, men da en fremmed advokat forsvinder i byen, forudser sheriffen flere. Ikke mindst fordi Paul Carver, nevø til den berygtede Miles Carver, er vendt tilbage for at overtage Watermere, det mystiske Carver hus, der troner uhyggeligt mellem skov og grave. Han er uønsket […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

4/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Paul cried out, lurched toward the stairs. He jumped forward in blind panic, tripping, the damage to his knees not registering. Paul tumbled down the last few stairs. He pushed to his feet. Something moved ahead and to his left, and while he veered away from it without difficulty, he caught a glimpse of a face, a pair of arms stretching out from the walls, and, Jesus, it looked like [..] 

Det er længe siden, der sidst er opdaget et mord i Shadeland, men da en fremmed advokat forsvinder i byen, forudser sheriffen flere. Ikke mindst fordi Paul Carver, nevø til den berygtede Miles Carver, er vendt tilbage for at overtage Watermere, det mystiske Carver hus, der troner uhyggeligt mellem skov og grave.
Han er uønsket i byen. Han tilhører en historie i Shadeland, der ikke tåler at blive rusket op i, for den er – og gør – alt for ondt og hans tilstredeværelse og livet i huset vækker noget i byen og i de mange grave. Paul ønsker ingen ondt: Han vil begynde forfra, lægge drikkeri fra sig og forsøge at skrive en bog og håber at luftforandringen kan bidrage til begge. Snart vikles han ind i sin slægts fortid, og jo mere han opdager af den, jo mere sluger den ham og jo mere forandres han og dem han omgåes. Noget er vågnet.

Jonathan Janz’ ‘House of Skin’ er en meget nærværende spøgelseshistorie, hvor man som læser føler sig meget tæt på sceneriet og karaktererne. Den er dyb uden at være trættende og overflødig og den har en fantastisk rytme gennem hele bogen.Den udvikles gradvist og bliver mere og mere intens og uhyggelig side for side. Den er meget velkomponeret og visuel og den megen dialog er autentisk og glidende og ret bedragerisk, da selv den udramatiske tekst suger læseren ind.

‘House of Skin’ scorer i denne anmeldelse som den gør, ikke fordi den er voldsom og byder indvolde helt op i læserens ansigt, men fordi den er intens og fængslende på sin egen måde og fordi den er forfattet, så mystikken er følbar lige netop under den overflade som den svæver så nænsomt hen over og netop dette med til at holde spændingen intakt og læseren interesseret og fokuseret. Det er spændende at høre om Annabel, Sam, Miles, David, Paul, Julia og man tænker: Hvad er der lige sket den gang? .. Selvom man i virkeligheden godt ved hvad det er der er ved at ske og hvad der sker, hvis vi giver fortiden lov til at hjemsøge os.

Flot!

Janz kan skrive og jeg tror ikke det er noget tilfælde, at jeg flere gange kom til at tænke på Stephen King undervejs. Først var det dybden og flowet i 11/22/63 og derefter familiedramaet og gyset fra Rose Red (og The Diary of Ellen Rimbauer, selvom den er skrevet af Ridley Pearson).

Om skribenten

Daniel Henriksen