For We Are Many

Postet 25. december 2014 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 152
 

Fletcher Lee er 13 år gammel. Han skræmmer børn og voksne. Han ser ting, han ved ting. Han forfølges af et mørkt, udtryksløst, fjendtligt væsen. Han er begyndt hos en ny psykolog, Dr. Kendricks. Det er åbenlyst for psykologen at Fletcher plages af sin mors mulige selvmord, men hun fornemmer at der er mere til […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

For We Are Many forside

The creature’s head turns, just slightly, and it watches me. There are no eyes set into the white flesh. No mouth, no nose, just skin. It sags and hangs loosely from the featureless face.

Fletcher Lee er 13 år gammel. Han skræmmer børn og voksne. Han ser ting, han ved ting. Han forfølges af et mørkt, udtryksløst, fjendtligt væsen. Han er begyndt hos en ny psykolog, Dr. Kendricks. Det er åbenlyst for psykologen at Fletcher plages af sin mors mulige selvmord, men hun fornemmer at der er mere til drengen end det. Men jo mere hun graver i hans sind, jo værre bliver hans tilstand –

Fletcher fanges i Gehenna, et lavere jordisk plan: et hebraisk helvede.
Dr. Kendricks må følge en alternativ vej for at hjælpe drengen og sammen med et hold overnaturlige spekulanter, drager de mod Gehenna for at hente drengen tilbage.

Men måske har de selv noget at stå til regnskab for. Måske bliver de selv dømt?

Besættelse er et andet ord for sorg, anger, forelskelse. Dæmoner har mange ansigter.
‘For We Are Many’ har mange udtryk.

Thaman formår at skrive så en potentiel indviklet handling er nem er følge. Han rammer plet med knægtens kapitler i jeg-form og de resterende i tredje-person. Det giver en illusion af to sideløbende, men sammenspundne, historier. Jeg kan godt lide mystikken i drengens verden – og verden virker spændende fra den ulykkelige og forundrede knægts syn. Psykologen er aktiv og interesseret og strækker sig længere end hun burde. Det er Fletcher og Lissa historie – og netop derfor dør den også en smule i den sidste del, da de andre bryder ind og forstyrrer. De antager en andel som de ikke har rettighed til – eller er bygget til. De er simpelthen ikke interessante nok.

Bogen talte direkte til – og inddragede – mig, den greb mig og slap først en smule – sent – jf. ovenstående. Jeg fandt den interessant og så snart krudtet var feset af den ene kineser, blev der smidt en ny. Den er ikke lang, men til hvad den har at byde på, er det også en passende længde.

Stuart Thaman virker måske ikke lige bekendt ved første øjekast, men er et navn at skrive bag øret. ‘For We Are Many’ er hans 3 roman.
Han har tidligere vundet National Novel Writing Month (NaNoWriMo).

Om skribenten

Daniel Henriksen