Feberdrøm

Postet 22. oktober 2015 af i Drama

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 344
 

:

Fantastisk stemning og karakterer
 

:

Meget lidt makaber
 

Vi befinder os i Amerika, i Sydstaterne, i midten af forrige århundrede. Der er stor forskel mellem samfundsklasserne, der er koloniejere og negerslaver, der er druk og hor, der er løstsiddende næver og håndvåben. Det er akkurat som du kender det fra utallige film, men dette er en bog og her kommer du lidt nærmere […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Denne anmeldelse kan virke afslørende

1667128_1444367326

..hans læber var ophovnede og sprukne. Forbrændt, sortsveden hud sad stramt hen over panden og kinderne. Blærer, fyldt med vand og materie, bulede ud over hans hage og sad i klaser på hans hudløse, røde hånd..

Vi befinder os i Amerika, i Sydstaterne, i midten af forrige århundrede. Der er stor forskel mellem samfundsklasserne, der er koloniejere og negerslaver, der er druk og hor, der er løstsiddende næver og håndvåben. Det er akkurat som du kender det fra utallige film, men dette er en bog og her kommer du lidt nærmere det hele.

VAMPYRER OG HJULDAMPERE

Joshua York og Abner Marsh mødes en sen aften for at forhandle. Abner ejer Fevre River Paketbåde og Joshua vil have en anpart i selskabet. Joshua vil bygge en hjuldamper og sejle ned ad Mississippi-floden, med en kaptajn og en besætning, der styrer tingene i det stille og ikke stiller spørgsmål. Han er måske lidt sær og besynderlig. Abners Fevre River Paketbåde er ikke hvad det har været, der er ikke mange både tilbage, og de tilbageværende er ikke hvad de har været. Dette er en unik mulighed for at bygge en (hans) drøm af en hjuldamper – og i særdeleshed bygge en der er så prægtig at den bliver den hurtigste hjuldamper på vandene. Abner er en stædig og stolt mand, men efter tidligere tiders nedtur, trænger han til oprejsning. Han har svært ved at afgive kontrol til en fremmed … men hvor slemt kan det være?

Et andet sted i Sydstaterne må en plantageejer forlade sin ejendom. Området er udtømt, der kan ikke høstes flere slaver eller hvide, og grimme rygter er ved at indhente ham. Han hedder Damon Julian. Han sover om dagen og er vågen om natten. Han er vampyr.

På vandene forundres Abner Marsh mere og mere over den excentriske Joshua York. Der er noget mystisk over ham. Mandskabet er urolige og rygter spredes. Abner er nysgerrig. En konfrontation er uundgåelig.

Der er mange konfrontationer i ‘Feberdrøm’ og den mellem Abner og Joshua er bare én af dem. En anden er mellem Damon og Joshua: Og det er et ældgammelt opgør mellem det gode og det onde. Og ombord på ‘Feberdrøm’ er det onde meget stærk, iskold og kynisk, og fyldt med dyrisk instinkt.

EN PASSIONERET KAPTAJN

‘Feberdrøm’ er dybest set en roman om den temperamentsfulde og passionerede Abner Marsh og hans drøm om det hurtigste skib i sydstatsvandene. Hjuldamperen selv er næsten beskrevet helt lidenskabeligt og majestætisk. Hr. Martin må have en forkærlighed for større, gamle skibe. Men de, Abner og Feberdrøm, er de virkelige hovedrolleindehaverne i bogen. Kaptajnen er dybest set et elskværdigt og godt menneske, selv i hans ukuelige fremfærd og beskidte ordvalg, og det er svært ikke at lade sig forføre af skibet og dets ynde, selvom store både som sådan ikke har denne anmelders interesse. Denne synes mere om de rå sømænd og synes slåskampene er sjove.

Bøssemageren havde aldrig før lavet så store patroner som de halvtreds patroner, der fulgte med. “For pokker,” havde manden indvendt, “de patroner skyder vildtet i småstykker, så der ikke bliver noget tilbage af det.” Abner Marsh havde bare nikket.

Joshua er en rolig og velovervejet vampyr. Han er ædel og æstetisk og har lange slanke fingre med negle, der er lange nok til at ridse hud og drage blod. Han er bleg og frygtløs. Han er gammel og adelig. Det er svært ikke at komme til at tænke på Anne Rices Lestat de Lioncourt. Han har levet det meste af sit liv i ensomhed, alene med sin benægtelse. Han ønsker udvikling og har en trang til at skabe noget. Han søger forsoning mellem racerne – vampyrerne og kreaturerne (altså os) – og han har skabt en eliksir, der fjerner Den Røde Tørst. Men langt fra alle er enige i hans vision. Vampyrer er en stolt gammel race.

KARAKTERER, KARAKTERER, KARAKTERER

Man kan ikke sætte en finger på karaktererne, og det er ikke mindst dem, der holder læseren fast. Selv når historien godt kunne ønskes mere blodig og sønderlemmende, så er karaktererne stadig interessante. Det er de fordi de udvikler sig og viser nye sider, men samtidigt er karakterfaste og troværdige. Der er en del karakterer og selvom det ikke er alle, der træder lige meget frem, har de alle værdi og ingen virker ligegyldige.

Der er ingen tvivl om at George R. R. Martin kan sit kram. Det mærkes hurtigt at der er tale om et gennemført stykke arbejde. Der arbejdes ud fra en plan, der er ro i skriveriet, den er godt konstrueret, og han har en god fornemmelse for hvad der virker i bogen. Alt i alt er den godt effektueret.

Jeg kan godt lide det bombastiske ordvalg, og kan kun rose Martins evne til at skabe scener og karakterer og fylde dem med liv. Det er medrivende, selv når det priser bådsdrift og ikke blodsugende ækle nattevæsner. Bogen er mere mystisk og ildevarslende end den er uhyggelig og gysende og det ærgrer Yours Truly. Det er en historie om en mand, en båd, en drøm, og det hele er krydret med vampyrer. Alt i alt, kunne jeg godt have tænkt mig lidt mere blod og vampyr.

Og måske lidt flere afhuggede lemmer.


Om skribenten

Daniel Henriksen