Empire’s End

0
Postet 19. maj 2011 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 278
 

På Permuted Press er udkommet “Empire’s End”, der er opfølgeren til “Empire” som udkom på samme forlag i sidste år. Begge bøger har høstet meget anerkendelse og det skyldes ikke mindst deres ret unikke stil. En stil hvor man ud fra historikken og den storladne fanfare-lyrik kan drage paralleler til Tolkien, Brian Lumley for skrivemåden […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

forside

På Permuted Press er udkommet “Empire’s End”, der er opfølgeren til “Empire” som udkom på samme forlag i sidste år. Begge bøger har høstet meget anerkendelse og det skyldes ikke mindst deres ret unikke stil. En stil hvor man ud fra historikken og den storladne fanfare-lyrik kan drage paralleler til Tolkien, Brian Lumley for skrivemåden og den frie og relativt nyskabende tolkning af mareridtet og ikke mindst Clive Barker for de uhyrlige monstre. “Empire’s End” er et poetisk apokalyptisk eventyr. En grum og blodig fremtidsvision, der skaber billeder uegnede for læsere med svage maver.
Vi befinder os i en fremtid, hvor verden er reduceret til et brutalt ødeland med forskellige “Safe Zones” – byer. I byerne hersker der en relativ ro og orden med et diktatorisk hierarki og i ødelandet rumsterer zombierne og ikke mindst “The King of the Dead” og hans omrejsende morbide cirkus, der er en samling rekrutterede gale groteske monstre. Vi møder selveste Døden, der har forladt sit ærefyldte embede og bundet sig til et mortalt liv i kampen mod de zombier, der bringer ubalance i den overjordiske vægtskål. Han jages af en utrættelig zombie, der er blevet forvandlet af smagen af hans kød. I byen Gaylen høres om ulykkelige skæbner og det står snart klart at det er her slutspillet skal være. Alt imens helvedes gab lukker mere og mere tæt om byen, som bogen når sit klimaks.
“Empire’s End” er et alt andet end mondænt værk, der desværre først kommer til sin rette, hvis man læser “Empire” først. Jeg fandt det svært at hitte rede i de mange karakterer og selv hovedpersonerne havde jeg svært ved at se tydeligt for mig. Desværre forvirres læseren også af at skulle forholde sig til de mange sørgelige skæbner, som David Dunwoody skaber og giver eget kapitel for at gøre dem til zombieføde i slutningen af selv samme. Det gør at læseren ikke rigtigt gider føle noget for karaktererne eller forholde sig til dem og det smitter af på resten af persongalleriet. Det er unødvendigt og ærgerligt.
Det er tydeligt, at bogen er skrevet som en sløjfe på den første bog og at forfatteren følte han havde noget der skulle ryddes op i og afsluttes. Desværre virker det meget ukontrolleret og flyvsk hvis man hopper direkte ind i handlingen, så køb “Empire” først.
Bogen er ellers velskrevet og meget actionfyldt og hvis du følte dig underholdt med Blade filmene, så erstat vampyrerne med zombier og forestil dig Døden svinge sin le.
Stort cadeau for David Dunwoody for at løsrive sig den typiske definition af genren og for at skrive uden bånd og forme sin verden efter behov.

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)