Earthworm Gods II: Deluge

Postet 6. juni 2014 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 264
 

Regnen siler ned og vandet stiger ufortrødent. Hele byer står under vand og de få overlevende søger tilflugt i høje tårne og siloer eller driver rundt på både og søger efter et sikkert sted at være. Verden er ikke et sikkert sted, slet ikke det forurenede vand. Der er ting i vandet, ikke bare lig, […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
This is the way the world ends. Not with a bang or a whimper, but with a second Great Flood.

earthworm-gods-ii-deluge

Regnen siler ned og vandet stiger ufortrødent. Hele byer står under vand og de få overlevende søger tilflugt i høje tårne og siloer eller driver rundt på både og søger efter et sikkert sted at være. Verden er ikke et sikkert sted, slet ikke det forurenede vand. Der er ting i vandet, ikke bare lig, men også sirener, søstjerne- og hajmenneske hybrider, piranhaer med vinger, kæmpe krabber, og det, der ligner land, er det måske slet ikke alligevel. Overalt har de enorme orme efterladt en hvid svampet masse, der blødgør og gør alt til væske. Inficerede mennesker går rundt som zombier i et stadie af opløsning.

Fremmede mødes eller skilles. Uenighed om hvordan man bedst overlever dommedag. Mytteri. Overladt til døden. Mad og vand rationeres. Sindsygen og håbløsheden forsøger de at holde for døren. Denne jord kan ikke reddes, men en overlevende fra en dommedagskult giver håb om redning. Imens stiger Leviathan fra dybet. Det er kun ganske få, der er hellige, når Brian Keene ruller sig ud. Han har intet problem med at bygge en karakter op, for kort efter at tage livet af den. Det er en dynamisk og kraftfuld næve skønlitteratur. Den er dejlig frigjort og uhæmmet. Her udslettes verdener.

‘Earthworm Gods 2: Deluge’ er klassisk Keene: Kammeratlig, jovial. Han inkluderer alle når han fortæller, han driver historien frem, mens han bygger den op, det er spændende og giver stor underholdningsværdi. For kendere vil glimt af hans andre bøger og hans univers være synligt.

Vi begynder hvor vi slap i den første bog. Universet er kendt. Men jeg savner de hyggelige karakterer fra den første bog og denne er ikke så ulækker. ‘Earthworm Gods 2: Deluge’ gør sig mere i hokus pokus end gys. Den er dog stadig episk og tempofyldt og med monstre af Barkers dimensioner. Den når ikke helt den første bog, men er stadig meget læsværdig og med et klassisk Keene drev.

It stretched out its arms and turned its featureless face to the sky. Raindrops pelted the places where its eyes and nose had been. All that remained of its eyes were two shadowy smudges. Its nose was non-existent. Its mouth was a gray slash. The creature tried to speak, found that it couldn’t remember how, and croaked instead.

Om skribenten

Daniel Henriksen