Earthworm Gods

0
Postet 23. december 2012 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 280
 

:

Det er Brian Keene.
 

:

Mere mystik i 2' del.
 

Teddy Garnetts er gammel og ensom og nok en kende klogere end gennemsnittet i det lille lokalsamfund og med en stump blyant, forsøger han at nedskrive sine sidste hændelser, mens han kæmper mod sin ulidelige trang til tyggetobak. Kælderen er oversvømmet og rundt i vandet flyder det med kadavere. Det har regnet voldsomt i lang […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Earthworm Gods forside

It looked like a worm, but it couldn’t have been. It was too big. There’s no worm on earth that big.

Teddy Garnetts er gammel og ensom og nok en kende klogere end gennemsnittet i det lille lokalsamfund og med en stump blyant, forsøger han at nedskrive sine sidste hændelser, mens han kæmper mod sin ulidelige trang til tyggetobak. Kælderen er oversvømmet og rundt i vandet flyder det med kadavere. Det har regnet voldsomt i lang tid, faktisk så længe at kystbyerne er forsvundet under vandmasserne. Dagene er forsvundet i niveauer af gråt og sol, måne og stjerner anes som silhuetter bag de mørke skyer over West Virginia.

Men netop som Teddy tror han skal dø alene, kommer hans ven Carl forbi og senere Earl og andre overlevende, og sammen skal de stå mod de væmmelige ting i jorden: De kæmpe stinkende slimede orme og den hvide svampevækst på levende og dødt.

Men det der rejser sig, bliver større og større.
Behemoth er på vej.

Ahh, Keene: Aldrig bange for at gribe vildt omkring sig, og her alligevel en historie om jordens undergang, der er fortalt statisk i færd og rum og gennem øjnene på en ældre mand. En smule atypisk, tænkte jeg, men så kom 2′ del som et intermezzo, hvor Keene bruger sin typiske jargon og fantasifulde voldsomhed, og som følge giver karakterernes historik et kick, og hjælper til læserens forståelse af situationens omfang. De mange skæbner kædes sammen i den afsluttende del, hvor jorden i bogstaveligste forstand åbner sig.

Jeg forstår inklusionen af denne mellemliggende del, men den har en anden stemning og virker som et andet univers i en anden bog. Det er hans direkte facon, der på en eller anden måde afmystificerer resten af bogen. Lidt skjul og dække her ville have gjort godt. Det ødelægger ikke bogen, men forstyrrer den intimitet fortælleren, Teddy, har bygget op.

It wasn’t sudden. There was no explosion or jolt. But the wooden planks we were kneeling on slowly began to rise, almost unnoticeable at first. Three inches. Then six. Then back down. Then up again, like the floor was breathing. We froze. There was no sound, save the creaking wood and our own terrified heartbeats, throbbing in our ears. Carl stared at me with wide eyes, and I stared back at him, probably looking the same.

Der er noget varmt, familiært og troværdigt over Keenes romaner. Det flyder og er stemningsfyldt. Venskab og håbløshed går hånd i hånd. Keene er altid fortællelysten og underholdende.
Jeg ser mig ude af stand til andet end at anbefale hans skriverier.

Tidligere udgivet som: The Conqueror Worms, men ved denne har Keene fået sin artistiske vilje.
Bogen hedder på tysk: Die Wurmgötter. Sejt!

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)