Dying to Live – Last Rites

0
Postet 12. juni 2011 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 260
 

“Dying to Live – Last Rites” er Kim Paffenroth’s 3 bog i serien, der også inkluderer “Dying to Live” og “Dying to Live – Life Sentence”. I serien portrætteres Zombierne eller De Døde, – hvis man skal følge bogens budskab og behandle dem anstændigt og med respekt, – som bevidste, tænkende væsner med personlighed og […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

1.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

forside

“Dying to Live – Last Rites” er Kim Paffenroth’s 3 bog i serien, der også inkluderer “Dying to Live” og “Dying to Live – Life Sentence”. I serien portrætteres Zombierne eller De Døde, – hvis man skal følge bogens budskab og behandle dem anstændigt og med respekt, – som bevidste, tænkende væsner med personlighed og følelser, der kysser, flirter og er kærester.
..
..
Og den lader vi lige stå lidt ..
..
..
Jeg ved ikke med dig, men det virker ikke for mig. Væk er alt uhyggen og de kvalmende beskrivelser, og det eneste man forfærdes over, er menneskets manglende respekt for andre grupperinger og deres grådige evige søgen efter materiel lykke.
“Last Rites” er om zombier, men det virker ilde valgt. Det passer simpelthen bare ikke sammen. Enhver anden udsat mindretalsgruppe kunne sættes i deres sted. Jeg tror endda det ville virke bedre og de – altså zombierne – stå stærkere. Der er gjort meget ud af, at læseren skal føle zombiernes smerte og drage omsorg for disse sørgelige skabninger, og det gør man også – og føler afsky for individets selviskhed, men så husker man at det jo er zombier, og så falder det hele ligesom til jorden. Det gør det i hvert fald for mig, men måske er jeg en kold skid.
Vi møder Will, Rachel, Lucy og Truman. De er om bord på et skib, umiddelbart, tænker jeg, efter afslutningen “Dying top Live – Life Sentence” og vi følger dem hver for sig efterfølgende i kapitler navngivet efter dem. Det er velvalgt og gør dem nærværende og giver et godt indblik i deres karakterer.
Da Rachel er dødeligt syg, vælger de at sejle ind til den første koloni de møder. Det viser sig at være New Sparta. Overvejelser om, hvordan Lucy og Truman vil blive modtaget, sætter på valg om zombiernes sikkerhed skal tilgodeses fremfor at Rachel skal overleve. Zombierne viser her sit første hjertevarme tiltag og sætter Rachel liv højere end deres eget. Modtaget ved kajen, accepterer zombierne en usikker fremtid, ved at blive ledt til en kontrolleret arbejdslejr, som er det eneste sted i New Sparta, hvor zombier tolereres. Herefter får Will og Rachel adgang til byen.
New Sparta er som udgangspunkt en velfungerende by med en etableret infrastruktur og et socialt liv, der overrasker og gør et stort indtryk på dem og var det ikke for dens hospital, ville Rachel være død. Men det er ikke gratis at bo i New Sparta. Will må arbejde med at skyde de zombier, han ser som ligestillede individer, der strejfer om i byens nærhed, for at betale af på hospitals-omkostningerne og et sted at bo og mad og drikke og den moderne levevis lokker hurtigt Rachel. Lucy og Truman sælges som slaver. Trumans intelligens gør ham egnet i byens lokale cirkus show og Lucy sættes til at forsvare byens mure mod angreb, hvor hun må finde sig i seksuelle tilnærmelser for hendes flotte former og ydre.
Had og vold ligger lige under den nymalede facade i New Sparta og til sidst er der ingen anden udvej for Will og Rachel end at flygte, .. men hvordan får de Lucy og Truman med ud igen?
Der trykkes på alle følsomme tangenter, for at skabe et billede af sårbare personligheder, der udsættes for ufølsomme, uhyrlige ting .. og det virker meget godt, .. men bare ikke med zombier .. ikke for mig. Ærgerligt. Den virker hellig og tænkt og belærende. Er man klar til at ofre sin menneskelighed for industrialisering, sin egen vinding, for godt befindende og komfortable liv?
En moderne Frankenstein roman.

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)