Det kom fra en anden verden

Postet 21. november 2011 af i Antologi

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 246
 

Fra Science Fiction Cirklen er modtaget ‘Det kom fra en anden verden’. Bogen er en udvalgt samling noveller af John W. Campbell Jr. med titel-novellen tænkt som den bærende. Dette er ikke tilfældigt, da novellen er forfatterens mest kendte og nu igen er filmaktuel med udgivelsen af ‘The Thing’. Denne tænkt som en forløber til […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

enandenverdenFra Science Fiction Cirklen er modtaget ‘Det kom fra en anden verden’.
Bogen er en udvalgt samling noveller af John W. Campbell Jr. med titel-novellen tænkt som den bærende. Dette er ikke tilfældigt, da novellen er forfatterens mest kendte og nu igen er filmaktuel med udgivelsen af ‘The Thing’. Denne tænkt som en forløber til John Carpenter’s udgave fra 1982. Begge film deler navn, men hvor den nye version kun er baseret på novellen, er Carpenter’s udgave rost for at være den mest loyale udgave. Den er også filmatiseret som: ‘The Thing From Another World’ i 1951. Altså en anerkendt og respekteret novelle .. og nu udkommer den endelig på dansk.

Hviket også er en af Science Fiction Cirklen’s mange argumenter, for at hive den ind i den danske litteratur. Samlingen har været undervejs i fire år, men foreningen bag har selv stået for udvælgelse og oversættelse og haft det redaktionelle ansvar. Det er et fortrinligt initiativ, og stor kudos til dem for selv at bære novellerne frem til bogform. Jeg finder novellerne umiddelbart velvalgte og hæfter mig ved et gennemgående univers i flere af dem. Oversætningen og redigeringen er semi-professionel og samlingen virker meget komplet med den lidt kitch- og retro-agtige forside. Det er fuldendt og gennemført. Respekt for projektet. Det bliver ikke meget mere nørdet end dette.

Historierne vil kræve en omstilling af den utrænede Science Fiction læser, og de vil være svære at forstå for det moderne menneske. Campbell skriver meget upopulistisk science fiction og man fornemmer niche litteratur. Teksterne er meget intellektuelle og forklarende og kan virke drømmende. De er tydeligvis skrevet i en anden tid og svært undgåeligt at det kommer til udtryk: Selv i science fiction. Der er meget om fremmede. Moder jord fremstilles empatisk. Det kan virke som om at begivenhederne tvinges endnu mere fantastiske ved voldsom overdrivelse, og denne taktik virkede formentlig bedre for 70-80 år siden, da novellerne blev skrevet. Samtidigt kan sproget være svært at visualisere. Dette også selvom teksterne er meget intellektuelle og forklarende.
Det er ikke altid der syntes at ske lige meget og flere af historierne præges af svadaer af dialog, hvorfor det kan være nemt at tabe tråden .. og tilsvarende svært at finde den igen. Omvendt er jeg overbevist om, at hvis fremmede arter og racer appellerer til dig og hvis nøgleord som: Krig, kraftskjolde, telepati, kraftfelter, sarner, fysik, atomflammer, tidimensionele universer, duodecimale talsystemer, antigravitationsspoler, stratosfæredragter, legeret duraluminium og bismuthringe .. får dine tænder til at løbe i vand og straks får dig til at lave kaffe og finde tæpper frem, .. så er der ikke andet for, end at bestille bogen hjem fra Forlaget Science Fiction Cirklen – eller! – en opfordring; Bliv dog medlem i stedet!

De inkluderede historier er:
Det kom fra en anden verden (Who Goes There?)
Ud af natten (Out of Night)
Aesirs kappe (Cloak of Aesir)
Den bedste af alle fremtider (Elimination)
Tusmørke (Twilight)
Nat (Night)

Bogen inkluderer et vældig interessant for- og efterord – og er i øvrigt så nørdet, at den byder et par sider med ‘noter’, hvor nogle af de sværeste udtryk findes forklaret.

Jeg må tilstå, at yderligere korrekturlæsning vil højne bogens læslighed og fornøjelsen betragteligt. Nogle sektioner virker meget direkte oversat. Der er flere småfejl og grammatikken er ikke god. Det er ganske givet ikke de nemmeste noveller at oversætte, men de i forvejen hårede tekster ender temmeligt langhårede, at kæmme sig gennem.

Det er dejligt at se, at hvor større forlag misser litteratur, samles det op af en forening som Science Fiction Cirklen.

Link til bogen hos SFC:
http://www.sciencefiction.dk/udgivelser/boger/det-kom-fra-en-anden-verden.html


Om skribenten

Daniel Henriksen