Den Første

Postet 23. marts 2011 af i Gys

Info

Genre: , ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 1024
 

*** Indeholder SPOILERS *** Jeg har ved flere lejligheder haft Justin Cronin’s Den Første i hænderne, men følt mig lettere skræmt af de mange sider og altid endt med at stille den tilbage. Prisskiltet på denne bog lyder på 350 kroner og selvom den tunge bog (1020 sider), alt andet lige vil være glimrende som […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

forside

*** Indeholder SPOILERS ***
Jeg har ved flere lejligheder haft Justin Cronin’s Den Første i hænderne, men følt mig lettere skræmt af de mange sider og altid endt med at stille den tilbage. Prisskiltet på denne bog lyder på 350 kroner og selvom den tunge bog (1020 sider), alt andet lige vil være glimrende som frimærke-presse, til at kaste efter naboens kat eller som pynt i bogreolen er det lige i overkanten for et litterær udsmykning. I hvert fald til min pengepung. Jeg har bibeholdt interessen dog. Søgte information om den og lod de mange positive udtryk komme bogen til gode. Hvad der overtalte mig var dog, at den blev sidestillet med Stephen King’s Slutspil. Det kunne jeg ikke modstå og bestilte simpelthen bogen på biblioteket.
Lad mig allerede nu slå fast, at jeg ikke finder Den Første nær så interessant, medrivende og fantastisk som Slutspil. Det er ikke fordi jeg er forudbestemt, King-fanatiker eller bare ikke vil give Cronin respekt og credit for sit arbejde. Jeg syntes ikke det er fair for nogen af bøgerne at drale paralleler og de ligger langt fra hinanden i indhold (man kan altså finde mange apokalyptiske bøger, hvis man vil .. udslettelse, virus og pokkers mange sider .. sidestiller ikke nødvendigvis Slutspil og Den Første), så alle de dybsindige udredninger vil jeg overlade til andre, der er mere kyndige end jeg selv. Jeg ser ikke noget overtalende sammenligningsgrundlag for bøgerne. Derimod blev jeg flere gange under min læsning mindet om A.S. Neill’s Den sidste mand i verden.
Jeg syntes den begynder rigtig godt og skaber et godt fundament for en bog med så mange sider. Det er spændende at høre om hvordan Viralernes opstår og man fornemmer hurtigt, at både de og Amy og deres fælles skæbner er speciel. Jeg blev dog meget overrasket over at bogen går fra en indledende spændende voksen litteratur til en underlig form for teenage-ny-verdensorden, der leder tankerne hen på Mad Max – Beyond Thunderdome med kolonier med unge mennesker og rustikke forsvarsmekanismer. Det var et mærkeligt skifte, jeg ikke havde set komme.
Begyndelsen af bogen er relativt minutiøs beskrevet og jeg syntes det går noget hurtigt efter at Amy og Wolgast undslipper til skovhytten. Ligeledes går de sidste 50 sider temmelig hurtigt i forhold til de foregående 500 og man kan gætte på en redaktionel beslutning. Det ville have klædt bogen ikke at springe så hurtigt gennem apokalypsen og det ville være krydre spændingen, hvis Babcock blev fulgt mere intenst end det er tilfældet.
Bogens hentydninger til Biblen, Projekt NOA, Virussets sammenligning med syndfloden og Amy som Arken og de mange pompøse: ‘Og da var det at’, ‘og så var det at Peter gjorde’, ‘og det var på det tidspunkt, at det blev besluttet ..’ giver bogen et kedeligt helligt tonefald, får den til at virke melodramatisk og lettere selvfed.
Det virker som om Cronin ikke helt har besluttet sig, om han vil skrive en gyser eller en ungdomsbog og for mig falder den lidt mellem begge stole. Den skaber sine morbide billeder, men de er relativt sjældne. Bogens drivkraft er rejsen gennem ødeland. Det er relationerne mellem de unge mennesker og Viralerne og hvordan Viralerne hænger sammen med Amy, – som Cronin udforsker og det er såmænd også meget godt.
Det er vel kun naturligt at denne anmelder ønsker sig en kende mere blod, kødstykker og afrevne lemmer.
Bogen har bestemt sine peaks i løbet af de mange sider, men den formår alt andet lige at skabe en god ramme for universet omkring Amy og hendes følgesvende. Det er en lang bog, men den er ikke kedelig eller voldsomt pludrende. Den er velskrevet (men for pokker hvor er der mange fejl i denne danske version; Skammeligt!), interessant og spændende og jeg har da tænkt mig at følge op senere med bog nummer 2 og 3 i trilogien.

Om skribenten

Daniel Henriksen


Kommentarer

  1. Sofie siger:

    Jeg må jo sige at jeg bestemt ikke er enig i bedømmelsen.. Fra mit synspunkt skulle den mindst have 4 ud af 5 *.. Jeg har sidenhen læst “De tolv”, og venter med længsel på næste bog 😉