Darkness Rising

Postet 17. januar 2016 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 113
 

‘Darkness Rising’ kører på dine følelser med det samme. Mød Marty: Den unge, håbefulde, anderledes, poetiske, generte gut, der arbejder som pedel på et gymnasium med et håb om engang at have tjent nok til at kunne studere der. Den gut, der altid ender med at blive drillet og holdt udenfor. Ham, der skriver introverte […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Denne anmeldelse kan virke afslørende

51P6Ej98oqL._SX331_BO1,204,203,200_

I know not what to say, reveal

For she may not want to hear

The trueness of my heart for her

Could be her deepest fear

‘Darkness Rising’ kører på dine følelser med det samme. Mød Marty: Den unge, håbefulde, anderledes, poetiske, generte gut, der arbejder som pedel på et gymnasium med et håb om engang at have tjent nok til at kunne studere der. Den gut, der altid ender med at blive drillet og holdt udenfor. Ham, der skriver introverte digte om sine følelser, og naturligvis holder dem for sig selv.

Creepy Marty, Creepy Marty, better not let him crash your party

Men hans poesi har taget en uventet positiv drejning, da han er blevet forelsket i en pige, der viser ham varme og interesse. Hun gør ham glad. Hun virker oprigtig. Og han plejer i bedste fald at blive ignoreret.

Faktisk er han blevet drillet hele sit liv, helt tilbage siden han var på børnehjem. Men han boede selvfølgelig først hos sine forældre – i hvert fald lige indtil hans far slog hans mor ihjel og blev buret inde for livstid, og dernæst hos sine plejeforældre, Mr. og Mrs. Crowley, der godt kunne lide at lege voksenleg med ham. Men han sluger det hele og gemmer det indvendigt, hvor det ligger og syder og bobler, men trods alt er ude af syne.

Så verbale overgreb gør ikke ondt på ham mere for han har lært at ignorere dem. Og han ignorere dem, for dernede hvor han gemmer alt det bitre er der også noget andet, noget som han er lykkes med at holde stangen indtil videre, for han er bange for det og hvad det kan og om han ender som sin far.

Cerulean, Cerulean, Cerulean

Men en dag ved den sø, han holder så meget af, bliver han antastet af tre voldspsykopater, der ernærer sig ved at torturere og slå ihjel og samtidig filme det for penge. Det ender galt. For alle. Monstret slippes løs og går på hævntogt. Og selvom hævn er en dejlig ting er Askepots nye klæder ikke udelukkende besat med perler og glimmer. Marty er ikke tryg ved monstret og de ting den gør. Og nogle ting må man gøre selv. Også selvom det betyder at Sjælefangerne kommer efter en..

En meget sød og ret poetisk kortroman, hvor historien ligger lige til højrebenet.
Det er nemt at forholde sig til Marty, den situation han er i og forholdet til Jennifer. Og hvis ikke man hurtigt genkender det i bogen, så husker man det fra utallige film. Det gør bogens introduktionsfase ret kort. Man holder hurtigt af den akavede, generte Marty, og der lægges heller ingen fingre mellem at få læseren til det. Det søde og poetiske erstattes snart af noget ondt og dæmonisk, når historien folder sig ud i snuff’agtig vold med en entitet der ville fryde Lovecraft. Men igen standser den søde knægt dæmonens vilde ridt, og slipper nu sin frygt for afslag og ofrer sig for kærligheden, og kæmper den sidste kamp, mod den ondeste af dem alle; Hans far. Phew. Det er helt Disney.

Samlet set er det en meget sød, ret lineær, en smule stereotypisk, følelsesmæssig kaotisk historie, der er relativ forudsigelig og meget sjov, men som ikke vækker de store følelser. Okay, dem er der mange af. Jeg mangler lidt overraskelse – lidt AHA!


Om skribenten

Daniel Henriksen