Clownfellas

0
Postet 1. maj 2015 af i Bizarro

Info

Genre: , ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 402
 

Velkommen til Little Bigtop, New Yorks berygtede klovnekvarter – et kvarter, hvor intet nogensinde synes at gå efter planen. Her er de afhængige af lattergas og har kakerlakker som kæledyr, og hvis du ikke opfører dig ordentlig, så skyder de med vandpistoler, kaster med lagkager, eller dolker dig med deres ballondolke. Her er klovnene kun […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Denne anmeldelse kan virke afslørende.

Clown-Fellas

Quit clownin’ aroung, the two of yas.

Velkommen til Little Bigtop, New Yorks berygtede klovnekvarter – et kvarter, hvor intet nogensinde synes at gå efter planen. Her er de afhængige af lattergas og har kakerlakker som kæledyr, og hvis du ikke opfører dig ordentlig, så skyder de med vandpistoler, kaster med lagkager, eller dolker dig med deres ballondolke. Her er klovnene kun lidt uhyggelige. De driller og tager det meget nært, hvis du ikke synes de er sjove. Så pas på og velkommen.

En økonomisk ruin tvinger den stakkels dyrlæge, Earl, til at samarbejde med Bozo familien. Han har i øvrigt klovnefobi. Don Bozos søn er umoden og forkælet og en ballademager, og Don vil gerne have ham rettet lidt af, hvis han skal være familiens overhoved. Det sætter Vinnie Blue Nose til. Men grundet knægten må de flygte ind i det frygtede frygtede Sideshow kvarter, hvor de værste af de værste (og kannibaler) holder til. Alt imens at Pinky Smiles forsøger at rense sit navn. Pinky er kun halvt klovn og vil giftes med underbossens datter, men nogen vil ham til livs og har sat den farligste lejemorder – Mr. Pogo – i Little Bigtop efter ham. Mr. Pogo fejler aldrig og ingen er nogensinde sluppet fra ham. Stakkels unge og naive Pinky har kun 24 timer.

Alt komedie er forbudt. Bugsy Buttons styrer den illegale komediebranche i byen. Men han fejler. Grumt. Og for at redde sin røv overfor Bozoerne, må han sætte sit livs største show op. Det er sværere end som så, særligt på grund af sine knapt så kække hjælpere. Bingo er en stor og stærk klovn, men han elsker sin violin over alt andet i verden. Da han forsøges likvideret og nogen stjæler den, må han drage til Carnival Island for at få fat på den igen. Carnival Island er ellers off limits for Bozo familien. Men det standser ikke den store klovn. Meget er sket, men kan det ende med et bryllup er alt godt, og det gør det – måske – til sidst.

‘Clownfellas – tales of the Bozo family’ beretter i stort og småt om Bozo familiens bedrifter. Den er delt i seks noveller, der både udgør en helhed, men som også sagtens kan læses hver for sig. Karaktererne er stærke, farverige og karakterfaste, og man bliver ret hurtig fortrolig med dem – hvilket gør at man nikker genkendende til de særegne karakterer, når de optræder i anden sammenhæng. Det er sjovt, og man føler sig lidt indviet. Bozo familien og livet i og omkring Little Bigtop er den røde tråd gennem hele bogen og hvor skabet skal stå og hvilke roller karaktererne bestrider er veldefineret og rart for læsere med svær OCD.

Have you ever noticed how human heads pop like grapes when you smash them together?” asked the Goldstein monster in a deep, demonic voice. Then he leapt from the stage into the middle of the audience and crushed two human skulls with his bare hands.

Bogen er fyldt med både alvor og spøg og skæmt. Den er skør, frisk og imaginær og ret fantastisk fundet på. Det er et velkendt miljø, der samtidigt er helt nyt og skævt – og dette beskriver meget godt alt hvad Carlton Mellick III ligger navn til. Og nu: socialrealistisk bizarro.. så har man set det med. Men der skal noget til at for at parodiere Scorcese og Puzo, og samtidig lykkes med det. Det er gennemført arbejde, der fungerer fantastisk godt. Ikke alle noveller har helt samme underholdningsværdi, men holder sig alligevel godt over gennemsnittet, og for denne anmelder, må der gerne skrives flere noveller til universet.

Lad ikke din klovnefobi standse dig, men nup du bare en kopi.

Carlton Mellick III er en institution i sig selv med over 40 udgivne bøger siden årsskiftet.
For mere se carltonmellick.com

Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)