Cannibal Corpse M/C

0
Postet 21. november 2012 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 260
 

I apokalypsens eftermæle, lever Slaughter sit liv ud – og han hedder faktisk Slaughter til efternavn. Han er på vej ud i det øde Deadlands på sin motorcykel, for at nakke zombier i stor stil før døden en dag tager ham. Ikke mere. Ikke mindre. Han virker afklaret med det. Døden har altid været inde […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

1.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

Cannibal Corpse MC forside

It raised its ugly bulbous knob of a head in defense. The head opened up like a flower, the worm heaved, and let fly with a stream of brown juice.

I apokalypsens eftermæle, lever Slaughter sit liv ud – og han hedder faktisk Slaughter til efternavn. Han er på vej ud i det øde Deadlands på sin motorcykel, for at nakke zombier i stor stil før døden en dag tager ham. Ikke mere. Ikke mindre. Han virker afklaret med det. Døden har altid været inde på livet af ham og fulgt ham som en livsstil. Han er eftersøgt af politiet og har flere fjender end venner. Rockergrupper vil ham gerne død. Slaughter er kold; Som person er han ond, ligeglad, overfladisk og lever kun, når han har vinden i ansigtet og mærker friheden på to hjul. Han er leder af motorklubben Devil’s Disciples og respekt, broderskab, blodsed ligger højt på hans liste. Helvede på hjul og alt der hører til. Det var sådan før udbruddet og har ikke ændret sig efter.

Kadavere vader rundt og i dem er disse hvide orme, der formerer sig med en hvis frekvens og når deres vært dør, kravler de videre til den næste. Der forklares hvordan de nærmest regner ned over landskabet. Super billede: Det er hvad der trækker karaktereren op.

Slaughter bliver taget til fange af militæret, og givet til opgave at krydse Deadlands og frigøre en vigtig biolog, der bliver holdt i en fæstning. Hun er tidligere medarbejder hos CDC og kender til virulogi og biogenetik og den eneste resterende, der kender den matematiske model til en syntetisk biologisk agent, der kan udslette ormene. De lægger et hestehoved i hans seng, og giver ham valget mellem at spendere resten af sine dage i fængsel, eller gøre det og på samme tid få frigivet de sidste af brødrene fra Devil’s Disciples som sine hjælpere. Slaughter vil hellere dø end spærres inde og på deres store cykler tager de ud i det vilde Deadlands, hvor bander, nomader, ådselsædere og mutanter hærger.

Det er i begyndelsen meget svært at se, hvor Tim Curran vil hen med historien og uden forventning føles den langsommelig. Den er nærmest planløs og det virker lidt som tidsfordriv fra forfatterens side. Efterfølgende tænker jeg, at tanken må have været at definere Slaughter som person, men han siger mig ikke rigtigt noget. Bevares, jeg kan godt uddrage, at han er vældig sej, men jeg føler mig ret ligeglad med ham eller resten af klubben. De er firkantede og utiltalende. De har ingen historik.

Curran benytter forfatterens frihed til at være iscenesættende. For at skabe noget om Slaughter, kan jeg godt forstå nødvendigheden af, at han drages ind i missionen, men ærlig talt: Biologen er ensbetydende med menneskehedens overlevelse, og alligevel vil militæret ikke bruge specialuddannede soldater på hende, men snarere hive en flok rockere ud af fængsel og give dem nye cykler og våben og se dem drage afsted. Hmmm. Plausibelt? Tjoeee ..

Bogen siger mig ikke rigtigt noget; Den er hverken rigtig sjov eller rigtig væmmelig. Den kører hele tiden på at være sej, men denne repetitionen får den til at virke monoton og uden lyst. Et Hollywood Bfilms manuskrift med charme som en gammel luder.
Virker ikke for mig.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)