Beyond the Barriers

0
Postet 13. februar 2012 af i Gys

Info

Genre:
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 246
 

I ‘Beyond the Barriers’ møder vi Erik Tragger, der fra sin sofa i den lille by Vesper Lake følger apokalypsen skride frem i fjernsynet. Da han ikke længere umiddelbart kan undgå den, letter han sig og med et roligt sind pakker han og tager ned og handler og drager afsted mod en vens hytte med […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

beyond-the-barriersI ‘Beyond the Barriers’ møder vi Erik Tragger, der fra sin sofa i den lille by Vesper Lake følger apokalypsen skride frem i fjernsynet. Da han ikke længere umiddelbart kan undgå den, letter han sig og med et roligt sind pakker han og tager ned og handler og drager afsted mod en vens hytte med planer om at isolerede sig. Da forråd og kedsommelighed igen tvinger ham mod byen, finder han sammen med en hård gruppe overlevende. Verden er blevet en helt anden i hans tid som eremit: Den invaderes ikke længere, men er overtaget af zombier, ghouls og naturligvis de syge individer, der mener apokalypsen er deres chance for eventyr på Livets Scene. En snu plan skal bringe Tragger og gruppen videre mod et samfund i Portland, hvor overlevende bygger en højborg mod de farlige masser. Planen lykkes næsten, men Tragger og et par efterladte må selv søge den lange vej mod sikkerhed.

‘Beyond the Barriers’ har en urolig og utryg stemning over sig og dagligdagen beskrives så man næsten bliver helt sørgelig af den. Den begynder rigtig godt og underholdende og man fornemmer Timothy W. Long’s evne til at beskrive situationer i nuet og skabe indhold med en relativ kort fremtid. Han skaber fyldige og tredimensionelle karakterer, der ikke virker stereotype i bogen til trods for, at han maler på allerede skitseret lærred. Som udgangspunkt finder jeg militante, skydegale og overlegne typer trælse, urealistiske og amerikaniserede .. og ligeledes grupper af afskum, der driver rov på den tilbageværende befolkning. Skal disse ikke ende stereotypiske og kedelige er det vigtigt at komme helt rundt om dem, som i for eksempel J. L. Bourne’s ‘Day by Day Armageddon’ og .. og så forstyrrer de bare min zen. Men men. Tragger er arketypen, men falder ikke igennem. Slutteligt anlægger bogen sig en science fiction stil, hvor de dominerende ghouls viser sig at være en slags hybrid monstre og kommanderer zombierne. Som de siger: ‘We are you. Only better’. Det kunne fortællingen godt have draget fordel af tidligere. Fortællingen begynder at træde vande mod midten og den synes at miste meget af sin intensitet i anden del. Måske er den i virkeligheden trukket en kende for lang med et søgende plot, hvor Erik Tragger ikke helt finder sig til rette.

Godt skrevet og underholdende, skiller den sig desværre ikke rigtig ud fra de mange andre lignende zombie romaner på markedet.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)