Ambrosia/Live

0
Postet 27. juli 2014 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 217
 

En enorm kvinde, 40 meter høj og med en vægt på 2 tons, føder 26 børn i en flyhangar. Hun er fundet – i live – i en udgravning i Yding Skovhøj, hvor hun har ligget de sidste mange tusind år. Hun dør efter fødslen. Børnene passes og vokser op, ganske meget hurtigere end andre, i […]

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

2.5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Anmeldelsen kan virke afslørende.

9788771570106

“Prøv at se dem,” skreg Markus og pegede med en dirrende finger mod fjernsynet. “Det hele er en løgn. De nyder at slå hinanden ihjel. De nyder at dræbe!”

En enorm kvinde, 40 meter høj og med en vægt på 2 tons, føder 26 børn i en flyhangar. Hun er fundet – i live – i en udgravning i Yding Skovhøj, hvor hun har ligget de sidste mange tusind år. Hun dør efter fødslen. Børnene passes og vokser op, ganske meget hurtigere end andre, i hangaren. Børnene er fascinerende, fyldt med kærlighed, og har en magisk indvirkning på deres oppassere. De er også ret kloge. Nogen gange besøger deres far dem, ham kan man ikke se. Konservatorer deler liget af damen, og sender det til eksperter i andre lande. De finder ud af at hun har en mystisk udfordrende genetik, der kan vende op og ned på evolutionen.
Men så begynder delene at forsvinde fra forseglede rum.

Vi er 40 år fremme i tiden. Vi vidner Danmarks, måske endda verdens, sidste fødsel. Men det er ikke nær så charmerende og idyllisk, som det kunne være. Moren er narkoman og har en grim tunge. Fødslen skal filmes og sendes direkte rundt i verden. Ham, der skal filme, drikker guldøl og ryger havaneser-cigarer. Sygehusets medicin er stjålet. Nu vogter hæren indgangen. Verdens infrastruktur er brudt sammen. Himlen over København har antaget et grønt skær. Verden har mindre en tolv timer tilbage, før den går under.

Alt kommer (tilsyneladende) i to. Det er lagt op til læseren, selv at fortolke parallelerne i Ambrosia/Live – enten som en helhed, eller novellerne hver for sig. Liv og død? Lykke og fordærv? Analogien er være lidt svær at få øje på – eller måske er det ‘bare’ en billig købt kobling.

Helvede er konstrueret, hr. Dinesen. En infernalsk maskine, hvis trisser og reb fører til et højere sted. Det er fyldt med noget, der næsten er latter. For intet fører nogen steder hen. Det ser blot sådan ud.

‘Ambrosia’ bygger helt grundlæggende på en uhyggelig tanke, som der kunne være bygget en hel akademisk science-fiction thriller over. Jeg tænker Michael Crichton eller Tom Egeland. Men Silvestri vælger at holde sig i overfladen, og sår i stedet frø til eftertanke hos sin læser. Det er vel også i orden, (ja, det er jo hans bog,) selvom det virker lidt ærgerligt. Ambrosia er meget visuel og handlingspræget. Karakterene uddybes til nøds. Der gøres meget ud af at skitsere plottet, som jeg synes understøttes lidt tvivlsomt, eller måske snarere usandsynligt. Eksperterne virker ikke som eksperter, og hændelsen vækker ikke den opsigt den bør.

‘Live’ uddyber sine karakterer mere, men jeg føler – (fesent at skrive, ikke?) – ikke helt en verden, der er ved at gå under. Jeg fornemmer karakterernes sorg og afsked, men Sander og Markus er akavede, usandsynlige deltagere i noget så tilsyneladende vigtigt for nationen. Laila ligeså, selvom jeg forstår man ikke helt kan planlægge sig ud af hendes tilstedeværelse. Jeg kan godt lide spillet mellem karakterene, og var det ikke for situationen de er sat i, så ville jeg give novellen lidt mere kredit. Det hele føles lidt indskrænket, udforskende, monolog-agtig. Til trods, er det voldsomt morsomt – som noget fra Anders Matthesen. Jeg ser Steward Stardust og Randi fra Jul på Vesterbro for mig. Som medvirkende i en opgivende forestilling om menneskehedens endeligt, hvor håbløshed tydeligt illustreres.

Det er op til forfatteren at gøre det usandsynlige – sandsynligt. Her er det stadig usandsynligt.
Det er grundlæggende godt tænkt. Det er morsomt. Men realisationen står ikke helt mål med plottet.

Den fangede ikke mig. Det trækker op at den er velskrevet og Silvestri tydeligvis kender sit fag. Og, selvfølgelig, at den er morsom.


Om skribenten

Daniel Henriksen


Ingen kommentarer



Skriv den første kommentar!


Skriv et svar


(krævet)