All you can eat

Postet 14. juli 2012 af i Bizarro

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 128
 

:

Komisk og ulækker
 

:

Ulækker
 

En kulinarisk perversitet

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

3/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen

 Der er flere hovedpersoner i denne lille historie – Juan, Lola, Mr. Chan, Manuel, Jennings – men i virkeligheden er det Buffeten det hele handler om. Mr. Chans kinesiske spisested Paradise Buffet. Spis-alt-du-kan. Restauranten går ikke helt som forventet, så Mr. Chan forlader sig på en familiehemmelighed, der skal tilsættes maden i mindre mængder, men grådighed får Chan til at overdosere – med en uhyggelig konsekvens.

His lips hung loose from his skull, dripped brown drool that puddled on the rug beneath him. He moved like a slug across the floor, rolls of fat cascading across his body in waves; he bared his teeth and wheezed, growled and snorted.

Juan er illegal indvandrer fra Mexico og han søger lykken i Amerika – som opvasker i Paradise Buffet ender han med mere end han søger. Lola er kvindelig betjent med en psykisk svær fortid, der bryder overfladen når hun konfronteres med resultatet af Mr. Chans buffet.

Her er der ikke plads til politisk korrekte og diplomatiske udtryk.
‘All You Can Eat’ er flæskede fede ulækre mennesker der har en sygelig sult. De er svin ved truget med rent fedt rendende fra mundvigen og pletter af sovs på tøjet. Deres kroppe strækker deres tøj og flæsket hud vælter ud over livremmene. Dobbelthager. Suppe drikkes direkte fra skålene. Mad der tvinges ned med fingrene som bestik. Halse der buler af store rå stykker kød. En sult der aldrig stilles. De spiser hinanden, mens de sveder af anstrengelse og stinker af væskende liggesår og billig deodorant. Hypnotiseret af sult. Et ædegilde i pandemonium.

Det er vulgært og uappetitligt .. eller måske er jeg bare sart?
Alt andet lige er det en meget sjov lille historie – der sikkert er opstået gennem en væmmelse, som jeg ikke har lyst til at forfølge, – men faktisk lige dele sjov og klam. Komikken skaber nogle sjove billeder og McKenzie har et sjovt og velvalgt ordforråd. Den er ikke uhyggelig; Den er væmmelig og den rører dig på en ulækker måde. Læseren skal ikke bruge tiden på at spekulere over sammenhænge eller søge metaforer hvor der ikke er nogen.

‘All You Can Eat’ er ikke meget andet end en kulinarisk perversitet.

 


Om skribenten

Daniel Henriksen