14

Postet 23. juni 2012 af i Gys

Info

Genre: ,
 
Forfatter:
 
Forlag:
 
Udgivet:
 
Sprog:
 
Type:
 
Sider: 370
 

TOPKARAKTER!

Rating

Bedømmelse
 
 
 
 
 

5/ 5

af Daniel Henriksen
Hele artiklen
Indeholder spoilers!

Da Nate Tucker flytter ind i Kavachbygningen i Los Angeles er det umiddelbart svært at tro, at lejligheden er billigere og samtidigt tættere på hans arbejde, men det er nu sandt nok og sælgeren er troværdig. Desuden er penge ikke hvad der trykker mest i Nates pung. De fleste bliver åbenbart ikke boende længe og en enkelt har da vist også taget sit eget liv, men det er acceptable detaljer når der kan spares penge.

Mutant kakerlakker der er så store at det klikker når de går og som på mystik vis ikke kan overleve udenfor huset. Ingen lejligheder er ens og har alle et radikalt usymmetrisk design. Hvad er det for noget med nummer 14, der har tunge hængelåse på døren – og hvorfor er vinduerne malet sort? Døre uden greb. Er der mon en grund til at elevatoren ikke virker? Hvorfor er døren til nummer 23 ikke monteret med hængsler – er det ikke en rigtig dør: Skal den måske aldrig åbnes? Hvorfor er Veeks lejlighed hele tiden 20 grader uanset hvad hun gør? Hvorfor har de elektricitet i huset når der ikke er trukket kabler udefra? Hvorfor drømmer man ikke? Hvad er det for tekst, der er bag den gamle maling?

Og mystikken vil tilsyneladende ingen ende tage. Han begynder en efterforskning, der ender med at involvere flere og flere af beboerne og som alle har deres egen forklaring og mystik at spæde til.

Men måske er bygningens hemmelighed bedst gemt væk. Langt væk. I fred og ro.

MY FOOD MY WORLD MY HUNGER MY CATTLE MINE MY FOOD

Nu har du en forestilling om hvad der venter dig, når du køber bogen – for jeg ved at du har lyst. Jeg ville gerne uddybe, men i dette tilfælde er det meget svært at skrive noget konkret om bogen uden at afsløre noget.

Mig? Jeg æææællsker simpelthen denne slags gysere og 14 holder hele vejen. Der er så mange detaljer omkring bygningen, at det virker som om Peter Clines kunne fortsætte med at spæde til med mystik: Selv over flere sider end det er tilfældet. Noget spændende venter om hvert hjørne. Personerne er troværdige og interessante. Dialogerne er naturlige og tro mod sin karakter. 14 er rig på stemning og detajler. Den er fortællende og tegner fængslende billeder på nethinden.

Jeg vil vide mere. Det hele. Jeg vil læse den uforkortede udgave. Clines fortæller, at han har måtte redigere omkring 100 sider ud af bogen. Giv os det og hele historien bag oprindelsen og Koturovic/Tesla.

En helt igennem fantastisk bog.


Om skribenten

Daniel Henriksen