Tre personer møder hinanden på et skib, hvor de tilsyneladende er alene. Skibet virker som en forladt kulisse, og havet og…

   Indspillet i Bulgarien og direct-to-video er her atter en Grudge-film, denne gang med engelske Toby Wilkens bag roret. Jake…

Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge.

Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen, går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham.

Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold morder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen ...


Katrine Wraa's første sag under drabschef Per Krogh, er en spændende og forrygende fortælling i et meget hurtigt tempo, der gør den meget svær at lægge fra sig. Bogen er meget velskrevet i et dejlig nemt præcist og detaljeret sprog. Den inkluderer mange personer uden at virke uoverskuelig og flyvsk.

Denne anmelder kunne godt ønske sig mere baggrund og viden om perifære aktører: Der er sat meget fokus på Katrine Wraa og Jens Høgh's roller. Det udgør dog ikke nogen mangel, undren eller løse ender i handling eller person-galleri, - men nærmere at der er rigelig med indhold at hælde i kommende romaner, så alt andet lige kan det faktisk kun blive endnu bedre. Bemærk endnu.

Handlingen er meget nuanceret og skifter godt fra sted til sted og person til person og efterlader et uhyggeligt indblik i morderens tanke, gøren og fortid. Læser ledes gennem et fornuftigt og logisk politiarbejde, hvor det er tydeligt, at forfatterne har undersøgt forskellige politi-procedurer. Denne anmelder tænker meget Sara Blædel ved et blik tilbage på bogen - og det er jo absolut ikke dårligt.

Øbro og Tornbjerg har bestemt gjort en meget, meget flot debut.

1 del af The Morningstar Strain.

Bogen følger den menneskeskabte virus Morningstar fra dens udbrud til den kynisk og ustoppeligt indtager mere og mere af verden. Vi oplever hvordan regeringer fejler i at forhindre den i at sprede sig og det dokumenteres hvordan nationer samles i et forsøg på at indkapsle og kontrollere masserne af døde.

The Morningstar Strain: Plague of the Dead er mere historien om udbruddet og hvordan den håndteres (selvfølgelig set fra amerikansk side) globalt. De mest fremtrædende identiteter som følges er: Anna Demilio der er forsker og arbejder med virussen fra før den slipper ud og Julie Ortiz der er reporter og offentliggør hemmelige dokumenter i bedste sendetid. De tages begge til fange for brud på nationens sikkerhed. General Sherman på USS Ramage der er sendt til Suez kanalen for at holde hoben af døde i Afrika. Selvsagt går det ikke som planlagt. Der er flere biroller i bogen, som man mistænker for at få mere spillerum senere: Denton - en fotograf, der er med på USS Ramage for at dokumentere udbruddet. Mason - en NSA agent. Ewan Brewster - en soldat i den amerikanske hær.

Bogen er meget fuldendt og professionel. En gennemtænkt og spændende fortælling, der er godt skrevet. Historien er fortalt i et roligt, tålmodigt tempo og den meget ambitiøs. Den er både dramatisk og blodig og krydret med strejf af paranoid zombie jeg-skal-give-dig gys. Det er spændende læsning. Nok en af de mere ambitiøse zombie bøger jeg har læst i noget tid.

Det er en underlig fornemmelse at anmelde bind 1 og 2 i Morningstar Strain serien, da Z. A. Recht døde kun 26 år gammel i december sidste år. Han skulle have lagt sidste hånd på 3 afsnit i serien, men tiden må vise om den bliver udgivet. Det kunne være et flot træk i forhold til hans eftermæle.

Bøgerne bør læses i rækkefølge.

Bemærk:
Dette er en ny-udgivelse: Oprindelig udgivet i 2006 af Permuted Press.

Woohoo! Endnu en Keene bog. Ikke så meget blod og gys som andre titler, men fyldt med dialog, action, karma og et overnaturligt twist. Keene har en evne til at holde sin læser fast med simple midler. Kill Whitey's drev og skrivemåde minder om Terminal, men sidstnævnte er bedre. Plottet og karaktererne er simpelthen bedre. Kill Whitey er en super underholdende bog, men ikke en af Keene's bedste.