Bosley Coughlin - The Dude's alter ego - lever i en rus af narkotika. Han ser bladenes aura og danser…

Melancholia, Lars Von Triers nye prisvindende mesterværk har åbenbart sat skub i tankerne hos filmfolket "over there". For her endnu…

Profileringseksperten Katrine Wraa, der netop er vendt hjem til Danmark efter i en årrække at have arbejdet i England, får sin sag for, da hun på sin første arbejdsdag i den danske politietat bliver bedt om at assistere ved opklaringen af et brutalt mord på en yngre fødselslæge.

Ved første øjekast er der ikke meget, der tyder på, at lægen havde fjender, der ønskede ham død, men i løbet af efterforskningen, går det op for Katrine Wraa og hendes makker Jens Høgh, at der er flere, som nærede et dybtfølt had til ham.

Men mens de to nærmer sig et gennembrud i efterforskningen, følger en iskold morder dem fra sidelinjen. En morder, der er klar til at slå ihjel igen ...


Katrine Wraa's første sag under drabschef Per Krogh, er en spændende og forrygende fortælling i et meget hurtigt tempo, der gør den meget svær at lægge fra sig. Bogen er meget velskrevet i et dejlig nemt præcist og detaljeret sprog. Den inkluderer mange personer uden at virke uoverskuelig og flyvsk.

Denne anmelder kunne godt ønske sig mere baggrund og viden om perifære aktører: Der er sat meget fokus på Katrine Wraa og Jens Høgh's roller. Det udgør dog ikke nogen mangel, undren eller løse ender i handling eller person-galleri, - men nærmere at der er rigelig med indhold at hælde i kommende romaner, så alt andet lige kan det faktisk kun blive endnu bedre. Bemærk endnu.

Handlingen er meget nuanceret og skifter godt fra sted til sted og person til person og efterlader et uhyggeligt indblik i morderens tanke, gøren og fortid. Læser ledes gennem et fornuftigt og logisk politiarbejde, hvor det er tydeligt, at forfatterne har undersøgt forskellige politi-procedurer. Denne anmelder tænker meget Sara Blædel ved et blik tilbage på bogen - og det er jo absolut ikke dårligt.

Øbro og Tornbjerg har bestemt gjort en meget, meget flot debut.

Akja, vampyrer er nu engang ikke til at tage livet af, hverken i virkeligheden eller på film. Og her er endnu en historie med vampyrtemaet som omdrejningspunkt. Og de er i deres es, da de har fundet en by, hvor der er mørkt 30 dage i træk om året – okay, faktisk 67 dage i tusmørke, hvis vi tjekker efter, men så ville filmen blive for lang. Også selvom det er Raimi’s selskab, GHOST HOUSE PICTURES, der står bag. De vidner ellers om kvalitet !Barrow i Alaska er byen med 152 indbyggere, som alle gør sig klar til årets vintermåned med 30 dage i mørke. Sheriff Eben (Josh hartnett) er lovens lange arm, der har problemer i parforholdet med den kønne Stella (Melissa George). Hun gør sig klar til at forlade byen med det sidste fly, eftersom hun ikke kan klare mørke så længe ad gangen. Man må sige hun hellere kan begynde at vænne sig til det, da hun undervejs til den såkaldte ”lufthavn” kommer ud for et uheld der gør, at hun kommer for sent til flyet. I mellemtiden er der ankommet en særling til byen, som gør sig så meget bemærket på det lille værtshus (hvor der ikke serveres alkohol op til mørketiden), at han ender i kachotten ! Særlingen virker dog ikke særlig angerfuld, men taler i stedet om, at ”de kommer snart” ! Han vil dog ikke ud med, hvem det er der gør sig klar til at invadere byen.De første ofre er uskyldige slædehunde og det vises i vanlig dyrevenlig stil: blodsprøjt på sneen, hundehyl. Vi ser ikke hvem eller hvad der myrder løs.Men snart falder det første menneskeoffer i en sand regn af billige og brugte chok-tricks: mand i baggrunden, en skikkelse farer tæt forbi kameraet, ledsaget af en skærende lys, der nok skal få uøvede gyserfans til at hive benene op fra gulvet og op i sofaens trygge puder. Og snart er der kaos i den lille, mørke by, hvor alle kender hinanden – der lyder skrig, sneen farves rød og vi ser mere og mere af de kære vampyrer, der forstyrrer idyllen. Det viser sig at være en broget flok – lederen ligner mest af alt en dansk politiker, der har fået en tår over tørsten, han er ledsaget af hans mage samt andre ubetydelige væsner. De taler et sært, ukendt sprog og lederen er iklædt jakkesæt – dog blodstænket !Eben og Stella barrikaderer sig med nogle andre borgere i et forladt hus, hvor de kan skjule sig på loftet. Imens myrder vampyrerne løs i byen.Det er der faktisk kommet en underholdende lille film ud af – med nogle ret flotte sekvenser filmet som om man svæver i stor højde hen over byen – og kan se blodstænk i sneen og høre skrig her og der. Det er ikke en film med nytænkning – det er heller ikke en film der lægger sig på nethinden. Det er dog en lille hyggelig, underholdende sag, som gør det den skal og ikke en døjt mere.Der gives desværre ingen forklaring på, hvor vampyrerne kommer fra, hvorfor de taler det sære sprog, hvad deres historie er – ligeledes gives der heller ingen forklaring på, hvordan sheriffen og hans fæller kan holde ud at have det samme tøj på i en måned uden at ændre karakter eller blive vanvittige af isoleringen, eller hvorfor sneen ikke smelter, når husene brænder ?Slutningen er dog ret flot lavet og får én til, for en stund, at glemme de irriterende spørgsmål der popper op undervejs !Skuespillet er over middel og det samme er effekterne. Især scenen med øksen der hakker vice-sheriffen itu er bemærkelsesværdig. Fin fredagshygge for gyserfans !  

KM